Endelig

Det er omkring to uger siden jeg lovede at strikke og jagten på blødt garn gik ind.

Undervejs fik jeg hjælp til ideer til andet end det umiddelbare, men jeg endte alligevel der hvor jeg startede, selvom det ikke lå lige for.

Naivt nok troede jeg, at når den lokale garnbiks ligger inde med det mærke og den kvalitet der ønskes, er det ikke noget problem at få det hjem i præcis den farve jeg gerne ville have. Men det gør de ikke. Jeg kunne godt få farven, hvis altså jeg aftog hele pakningen… det var jeg ikke lige parat til.

Bedsteveninden blev indkaldt og afsøgte udvalget i butikken nær søsteren hendes, igen uden resultat – de havde garnet, men ikke farven. Jeg søgte på nettet og der findes temmelig mange muligheder i diverse netbutikker, men så kommer portoen oveni, og så blev jeg alligevel nærrig nok til lige at ville telefonere rundt til de nærmeste garnbutikker inden enden blev afsendelse.

Endelig viste der sig en mulighed. Bedstevenindens nærmeste garnbiks lå inde med både garn og den rigtige farve, endda til en billigere pris ind butikken oppe i centret. Slet ikke dårligt, og i iveren efter endelig at få garnet i hus, spurtede Bedsteveninden forbi og indfangede det ønskede.

Her gik det så helt galt, for efter endt eksamen har hun fået job som tilkaldevikar, og selvom de ikke havde haft brug for hende de sidste dage, fik tanken om at jeg skulle kunne komme forbi og hente garn, åbenbart nogen til at ringe og indkalde til tjeneste, så den der overdragelsesforretning ikke lige stod for døren.

Vi nåede begge at tænke hvor meget nemmere det havde været, hvis vi lige havde overvejet og jeg havde afhentet i butikken i stedet…

Garnet nåede til Hvidovre og Bedstevenindefaderen, hvor jeg endelig kunne hente i dag… og nu skal der strikkes. Blød varme til hænder og puls i lækker grøn alpakka. Sourwood Mountain med med fine snoninger og bladhang… Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang.