Flad

Efter en meget mærkelig dag er jeg hjemme. En dejlig dag, helt sikkert – men også meget mærkelig…

Mest mærkeligt var nok, at jeg ikke på noget tidspunkt har været i tvivl om at det er fredag og vi snart har weekend, men jeg samtidig - hele dagen – har været overbevist om at vi lukker klokken fem. Fredag lukker vi klokken fire.

Fem minutter i fire stod jeg og spillede billard med en af tøserne, andre tøser malede og drengene havde travlt ved computerne, mens de sidste løb mere eller mindre skrigende rundt.

Jeg undrede mig godtnok lidt over, at min chef fandt det nødvendigt at pakke bordtennisbordet sammen og samle alle battene i en kasse… i samfulde to minutter, inden det gik op for mig at vi faktisk lukker klokken fire om fredagen.

Og så kunne det også være ligemeget. Vi spillede færdigt i god ro og orden, mens drengene fik slukket for computerne, tøsene fik malingen af vejen og de sidste pakkede sig sammen og løb mere eller mindre skrigende ud af døren.

Da alle var ude og alt slukket og lukket mødtes jeg med resten af mine kolleger, der for nogens vedkommende skulle videre til fest. Kommunen holder fest, mod at lytte til næste års bugdet. Jeg har været der, og jeg har besluttet det ikke er noget for mig, så jeg ønskede god fest og god weekend, samlede mig sammen og fik låst cyklen op.

Jeg nåede at sætte mig på den, inden det viste sig at forhjulet er fladt. Det er nu helt okey, for de tre kilometer kan jeg snildt gå, og selvom Tårnvej ikke er det mest inspirerende sted at opholde sig, er der alligevel mange små fine motiver, der ses meget bedre, når tempoet sættes ned og muligheden for at stoppe op er lettere.

Nu er det weekend, Anders er taget ud til sin hemmelige elsker (ekstra god kaffe). Hvor det hemmelige består, er jeg ikke helt sikker på. Lige om lidt har jeg en aftale med en flok kartofler, inden vi (Emilie og jeg) senere bænker os ved skærmen for at se struttene skørter og fejende bevægelser.