lørdag den 25. september 2010

Håndledsvarme


Håndledsvarme


Aftenen gik i selskab med fejende skørter, garn og pinde. Emilie byggede hule på gulvet og insisterede på at sove der hele natten – selv det tynde underlag taget i betragtning. Godt det samme, for længe inden, der var danset færdigt, boblede hun nok så sødt – nogen natteravn har hun aldrig været.

For en gangs skyld lagde jeg ud uden beregning. Uden strikkeprøve. Jeg mente det ikke nødvendigt, når nu både garn, løbelængde og pindeanvisninger stemte overens mønster og garn imellem.

Der tog jeg fejl, og måtte ty til prøver, før det viste sig at omkring 1½ milimeter måtte barberes af pindens omkreds før det endelige mål viste sig samarbejdsvillig.

At resultatet blev meget bedre, gør det, det hele værd.

Efter aftenens dans ligger nu den første del af varmen og venter på endehæftning og knapper. Knapperne er sendt fra Århus, men endnu ikke nået frem. Faktisk er vi lidt bange for, om de skulle være gået tabt, men venter stadig i spænding.

Ellers må der nye til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar