For ikke at bruge hele dagen indenfor, trak vi i overtøjet og gik mod branddammen, hvor et gammelt brød blev kastet i grams.
Senere nåede vi forbi indkøb og forberedelser til aftensmad. Men inden da havde vi masser af tid til at forundres over dammens indbyggere.
Ikke så snart havde Tøsebarnet fundet posen med fristelser frem, før ænderne kom sejlende til, både fra højre og fra venstre.
De adstadige ænder nippede hovmodigt til udbuddet, før de besluttede at det var ikke noget for dem, og nøjedes med at kredse rundt i periferien af krummerne.
Til gengæld var der andre, der synes om sagerne. Ret hurtigt begyndte den ellers spejlblanke overflade at boble og syde, som ville der i næste sekundt stige noget fra en science fiction-film op, og kaste sig over os.
Så vildt var det nu ikke. Søen er befolket af nogle temmelig ufarlige små fisk. Hvilken slags, skal jeg ikke udtale mig om, men de er ikke særlig store. Vandet i branddammen er langt fra klart, så mens vi en sjælden gang fik øje på en blank rødlig ryg, kunne vi ikke desto mindre se kampen, for at sætte tænderne i krummerne, så meget desto bedre.
Når regn falder tungt over vand, falder hver dråbe gerne med et sprøjt og ringe i vandet til følge. Når små fisk, fra under vandet kæmper om småbidder på overfladen, udspiller samme scenarie sig.
Det var helt forkert at se på, for det var tørvejr, men vandoverfladen så ud som regn.
Så mens ænderne holdt afstand og ikke ønskede at deltage, var der party underneden hos de små fisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar