I vinters – dengang sneen lå meterhøj – var min far sneet inde. En lang smal indkørsel umuliggjorde ethvert forsøg på at komme ud. Sneen kunne ikke bare kastes til side, og reel bortskaffelse til steder med mere plads, var der ikke hverken kræfter eller overskud til.
Min far er heldigvis en tålmodig mand. Så han blev i byen, klarede sine indkøb til bens, og takkede pænt nej til fødsesldagsinvitationer andetsteds i landet.
Senere blev det forår, sneen smeltede, bilen kom på gaden, og foråret blev til sommer.
I sommerferien – der efterhånden føles temmelig langt væk – tog Emilie, Victoria og jeg på besøg hos min far. Et par dagen inden vi ankom var et gravearbejde begyndt på gaden, med små huller rundt om til følge. En renovering af kloaken var igangsat.
Siden har det i perioder været svært at forcere gaden. Telefon, antenne, vand og strøm har været afbrudt flere gange. Men at gravearbejdet igen medførte frameldelser til fødselsdage, havde ingen af os regnet med, dengang i sommers.
Selvom det er lidt tragisk sådan at være buret inde, så kan jeg alligevel ikke lade være at trække lidt på smilebåndet, når jeg modtager et billede, som det min far sendte i går.
Helt ærligt – tænker jeg – det kan ikke være sandt. Men det er det, og et sted inde bag den smalle indkørsel, et sted bag den lille gravemaskine, venter min fars bil uroligt på at få vej under hjulene igen.
Godt min far er en tålmodig mand :)
Så er din far sneet inde, hvor længe skal han mon være gravet inde? godt han er tålmodig :-)
SvarSletTja Anne, ifølge planen lidt over en uge endnu. Men han er ikke særlig forhåbningsfuld.
SvarSletOg så alligevel, det viser sig at firmet har lavet flere projekter samtidig og nu er færdige de andre steder - hvilket betyder tre gange så mange arbejdere udenfor min fars dør.. om det så også betyder tre gange så effektivt er han mere usikker på :)