torsdag den 23. september 2010

Aktivitet


chillout


Jeg indrømmer det blankt … det der husholdning har været kraftigt nedprioriteret de seneste dage… uger. Til gengæld har strikkepindene været voldsomt motioneret.

Undskyldningerne er mange… alt for meget arbejde, alt for ondt i halsen og almen træthed, efterårsforkølelser og en følelse af ikke at være rigtig rask… omvendt heller ikke rigtig syg.

Jeg har lavet spandevis af the, drukket en masse og glemt at drikke ligeså meget,  men at koge en keddel vand, tæller ikke rigtigt i det store huslige regnskab.

Hvad der fik mig op og væk fra strikketøjet er jeg endnu ikke helt sikker på, men toilettet er rent, de første maskinfulde tøj vugger i kælderen og i køkkenvasken er der varmt vand og sulfo i baljen…

Her kan komme til at se helt pænt ud… hvis altså ikke jeg falder omkuld ved siden af strikketøjet..

5 kommentarer:

  1. Oij... sikke smukke farver din chili har. Man får jo helt vildt lyst til at købe tilsvarende garn og gå amok!

    ... og jeg kender kun alt for godt dine undskyldninger. Mine minder faktisk også temmelig meget om dem ;)
    Du skal måske nok til at tænke på dit strik som et "nødvendigt bidrag til husholdningen" i stedet for "mit hyggeprojekt". Hele familien ville jo fryse om vinteren, hvis de ikke havde dit strik...

    :D

    KH Karina

    SvarSlet
  2. Du har ret Frau Putz.. jeg tror bare jeg sætter mig igen...

    Chilien er desværre ikke min, den står på trappen hos Bedstevenindens søster. Jeg spurgte ikke om jeg måtte, men der var flere gode motiver, som røg i kameraret inden cykelen vendte hjemad i går :)

    SvarSlet
  3. Mit hoved summer så meget af ideer, så jeg nærmest ikke kunne gå lige, da jeg forlod perlebiksen i går. I dag har jeg taget opvasken, og ordnet komfuret. Lidt har vel for filan også ret.

    I eftermiddag får jeg noget nyt garn at lege med:)

    SvarSlet
  4. God rengøringsstrikkedag :-)

    SvarSlet
  5. Sifka, jeg vil også i perlebiksen. Alle dine indlæg om perler, har fået mig til at længes efter en dag at tage forbi.. og jo, helt sikkert, lidt har også ret :)


    Tak Lene :)

    SvarSlet