torsdag den 1. oktober 2009

Fra Charleston til Maskebal


En eller to gange om året holder vi fest for hele personalet på skolen, hvor jeg arbejder. Et par gange har vittige lærere lavet hele historier som optakt til disse fester.

For et par år siden skulle vi tilbage til gangstertidens Chicago og vi blev opdelt i to rivaliserende familier med overhoveder, underhunde og spillehajer. Min rolle lød på glædespige og med fjer og skinnende stene blev en diminutiv charlestonkjole fabrikeret.

Det var en sjov aften, hvor vi alle ud over etiketten også havde et mål vi skulle prøve at opnå.

Ingen kendte de andres opgaver og det gav anledning til meget sjov, når to med modstridende opgaver tørnede sammen. F.eks skulle begge gansterbosser, ved hjælp af håndlangere, slå den anden ihjel.

Siden har jeg aldrig haft den på, og Emilie overtog den som udklædning.

I morgen er der maskebal i Klubben og kjolen blev fundet frem og ønsket syet temmelig meget ind.

Godt med nåle markerede de nødvendige indtagninger og resultatet ser ud til at kunne blive brugt mere end en gang.

Masken havde hun i forvejen den lille top skal ud over, mens hverken undertrøje eller joggingbukser hører med til morgendagens outfit.

maskebal

En aftale med veninden om fælles forberedelse er klaret og jeg er næsten glad for ikke at være den, der sender dem ud af døren, for så vidt jeg kan bedømme, skal hele makeupkassen i sving….

… Det bliver sikkert kønt :)

4 kommentarer:

  1. Sej kjole og hun ser skøn ud :-)

    SvarSlet
  2. Jeg håber hun får en god aften :)

    SvarSlet
  3. Så flott datter du har! Håper hun hadde en flott kveld, for med en sånn kjole burde det jo ikke gå galt.

    SvarSlet
  4. Licota, måske er hun endda en smule for selvsikker. Hun havde hjemmefra beregnet at blive kåret som den flotteste - og det gjorde hun :D

    SvarSlet