Vi fulgtes ad hjem, Emilie og jeg, den anden dag.
Retningen var den samme, men genvejen hen over den specielle plæne var ny. Den store kastanie, der stod midt på plænen, bed jeg først mærke i , da vi stod lige under og der lå kastanier til alle retninger i så store mængder, at jeg aldrig har oplevet ligende.
Vi samlede og samlede og fyldte en posefuld, og alligevel kunne man ikke se, vi havde været der.
Til at starte med har de frydet øjet – og gør det stadig, men her til morgen fik jeg hjælp af den lille elektriske boremaskine, og satte perler på snor til en krans til døren.
Hvis sløjfen bliver skiftet ud med en rød, når vi nærmer os december, kan den hænge der længe :)
Den er dejlig - jeg må vist på kastanietur :o)
SvarSletDet er i hvert fald, hyggeligt at komme hjem til Mette :)
SvarSletGod ide,jeg har jo en landmand med et værksted ;-) mon ikke der befinder sig en boremaskine?
SvarSletLene det er supernemt at bore i kastanierne, de er temmelig bløde indeni, så det går som en leg :)
SvarSlet