onsdag den 28. oktober 2009

Morgenstemning


morgenhimmel

Den smukkeste morgenhimmel viste sig i morges, efter en tirsdag, der endte helt i sort.

I hjemkundskab har 7. klasserne for noget siden lavet indisk, og en af drengene har længe gerne ville lave det samme en tirsdag aften. Det ene efter det andet kom i vejen, og endelig i går, var det tid.

En tur forbi Centret skaffede os alt det, den lokale Netto ikke kunne klare og efterfølgende stod det på naan-brød, raita og et par retter mere jeg allerede har glemt navnet på.

Uanset navne smagte det fantastisk, og mens vi sad og hyggede over maden nåede vi ud i en intern joke, der helt sikkert kommer til at leve længe og gav grin i en størrelsorden der muligvis skabte overtryk, men i hvert fald en hovedpine jeg aldrig kom af med.

En lang aften, der også inkluderede dessert af revne gulerødder, kogt i mælk, derefter stegt på panden og tilsat sukker og rosiner. En meget mærkelig blanding, der både lød og så spooky ud og smagte i en hel anden bolgade end forventet. Havde jeg lukket øjnene og ikke set det der kom i munden, havde jeg gættet på kage – af den meget søde slags.

Vi var trætte til sidst. Mens den kokkenrede dreng formåede af brænde olien til desserten på, lavede jeg oversvømmelse. Alligevel så køkkenet helt normalt ud inden vi tog hjem og i dag venter ugens produktion af dej sat på køl i aftes, til den ene plade efter den anden fuld af boller – en enkelt endda med mærkeligt fyld, der udløser både sjov og panik og lidt ekstra at købe for i baren… hvis altså indholdet bliver spist. I dag kunne det godt være en skefuld af de sjove gulerødder.

Hjemme gik jeg i brædderne, hovedpinen holdt ved. Jeg vågnede ved siden af en Sovende Emilie, for hun skulle puttes.. og gad vide hvem af os der først faldt i søvn.

Inden jeg gik omkuld endnu engang – denne gang i egen seng – fik jeg overtalt Anders til at slå en dej sammen, så også den hjemlige husholdning kunne få varme boller til morgen.

Jamen, sagde han, jeg kender ikke opskriften!.. Som om han nogensinde bruger en opskrift… men så er det godt at kunne henvise til sin egen blog, hvor opskriften allerede står… Jo, vi fik varme boller i morges.

Skyerne begynder at trække sammen ude, og jeg håber på tørvejret holder, til jeg når frem til ugens formiddagsmøde.

7 kommentarer:

  1. Ok, den slags gulerøds"kager" har jeg godtnok heller aldrig hørt om! Hvem har dog fundet på det?? :))

    Jeg håber at du er lidt mere udhvilet og at du får en rigtig dejlig onsdag. Nu er der jo ikke længe til at vi ses igen og jeg glææææder mig til at se dig og lære at strikke sokker en masse.

    Knus
    Henriette :))

    SvarSlet
  2. Ja, det var virkelig en smuk lilla morgen. Mystisk og beroligende på én og samme tid. Over søen var farven mere dyblilla.
    God dag.

    SvarSlet
  3. Henriette, alt jeg trængte til, var en god nats søvn :)
    Gulerodshalløjet skulle efter sigende være indisk :)


    Pialouise, jeg gad godt se din sø. Der er så smukt ud over vandet :)

    Losarinas mor, det var helt fantastisk - en halv time senere, var det bare gråt :)

    SvarSlet
  4. Du fanger altså lige den rette morgen.. har ført set dine billeder ud over byen.. det er så smukt.

    SvarSlet
  5. Jeg nød samme himmel i morges men desværre uden mit kamera på mig :-)

    SvarSlet
  6. Christina, vi har den her fantastiske udsigt ud over Vestvolden. Jeg nyder den hver dag - men ikke altid sammen med kameraet :)

    Lene, naturen er så smuk. Tit smukkere uden end med kamera :)

    SvarSlet