Efterår

Ferien er slut, med en første morgen, der gjorde det svært at komme ud af fjerene. Morgerne er kolde, heroppe under taget. Mens vi om sommeren har det alt for varmt er det isnende koldt om vinteren. Specielt om morgenen, når solen ikke har bagt på taget, kan være kolde.

Ungersvenden mente der skulle skrues højere op for varmen, mens jeg stadig er af den overbevisning, at når kun det er om morgenen det er koldt, så venter vi lidt med at åbne op for varmen, og holder mig til varmere tøj og tykke sokker.

Det var svært at komme op, med travlhed til følge og ture ud af døren, lidt senere end normalt. Emilie har stadig ingen cykel og regner bestemt med udsagnet fra den butiksansatte, der sidste lørdag mente at kunne skaffe en cykel hjem i løbet af 2 uger. Jeg venter og ser – og håber, men ved godt, det måske ikke er den cykel vi skal have.

Følger du mig ikke til bussen? Sagde hun og selvfølgelig gjorde jeg det. Godt med tøj på og ud i morgenkulden, der slet ikke var så kold, som jeg frygtede.

Men gråt – det strålende solskin fra i går, er udskiftet af en tung dyne af skyer, der måske varmer, men gør det hele lidt ekstra gråt. Overalt er der tegn på forfald, og de smukke brændte farver, der hører efteråret til, er allevegne.

Sommer med korte skørter, bare ben og lyse nætter er dejligt, men også andre årstider har deres skønhed. Efteråret med tykke sokker og varme drikke er også skønt og kigger man godt efter er der stadig masser af farveklatter overalt.

Giganterne står dyb mørkegrøn med alle bladene i behold – gad vide hvornår de ryger af? Andre træer og buske er nærmest sat i brand, mens de sidste bær og blomster lyser op med de røde kulører i flere farver.

I den gamle  sandkasse står rododrendron og en enkelt med en fin lille blomst, der slet ikke ved, det er den helt forkerte årstid.

Om  lidt venter varm the og kedelige opgaver – sikkert også lidt hygge og strik inden min første arbejdsdag, indkøb og Emilies lasagne i aften.

Hav en dejlig mandag