lørdag den 10. oktober 2009

Papirfolderi


papirfoldning

I aftes fik jeg åbnet for min scanner og opdagede pludselig et link til Canons lager af sjove ting, der kan laves af papir.

Inden vi så os om, var der printet både kurve, flip-flops, blomster og fly, der kunne foldes af farvestrålende papir.

Vi klippede og foldede, kæmpede med vejledninge og foldede lidt mere.

Nu ligger der to blomster på mit bord og papir over det hele, mens flyene sikkert er havnet i et hjørne og et par små foldede kurve venter på indhold.

Måske jeg skulle kigge lidt efter flere sjove ting – et par kaniner, en elefant eller måske en frø, så jeg vist også i går.

Måske har jeg i virkeligheden mere lyst til at kravle sammen med en bog i et hjørne, lukke døren og prøve at holde lydene fra TV’et (som Emilie kastede sig over i samme øjeblik vi kom hjem) ude, efter en dejlig lang dag med masser af snak og strik og the og hygge og alt det andet der hører til en dag med BedsteVeninden.

Måske er jeg i virkeligheden parat til at knalde brikker lige nu … Eller kværne endnu en kande the inden…

Jeg kunne jo lige….

Ingen kommentarer:

Send en kommentar