Færdige småting

Jeg breder mig, har tit mange projekter igang på samme tid. Lige nu så mange at det er en lille smule svært at overskue rækken.

Overalt ligger der halvfærdige ting, der for nogens vedkommende har fået udstukket specifikke restriktioner for hvornår, der arbejdes med dem.

Tæppet, der fylder så meget, at jeg kun kigger på det, når jeg sidder ved siden af kurven ved sofaen, eller hemmelighederne, der stadig er så små, at de kan komme med på arbejde og udfylde al den tid, jeg bare skal være der, uden anden funktion end at stå til rådighed for teenagere, der gerne vil selv, men også føler tryghed ved visheden om at vi er i nærheden.

Jeg var på arbejde i går, jeg kunne godt have trukket det og haft en sidste dag hjemme, og passet næse, øre og hals, der stadig er en smule ru. Men jeg var rask og jeg savnede at være der.

Og sikken velkomst, unger der glade råbte hej eller ligefrem kastede sig mere eller mindre overstadigt i armene på mig. Det er sådanne øjeblikke jeg synes mit arbejde er fantastisk, er vigtigt og har en funktion ud over det rent praktiske.

Når det barn, alle andre institutioner og måske specielt skolen (Vi oplever ofte at “problembørnene” fungerer ganske anderledes hos os, end på skolen. Hvilket højst sansynligt også bunder i at kravene de to steder er meget forskellige. Derfor forsøger vi også at have et højt samarbejde.) nærmest kommer hoppende og øjnene smiler, har jeg gjort noget rigtigt og elsker mit arbejde.

Men nu har jeg ferie, og dagen i dag starter med besøg hos bedsteveninden. det er længe siden vi har set hinanden og jeg tror vi begge trænger. Men inden da skulle vi gerne lige overstå cykelindkøb til Tøsebarnet – hun savner friheden på to hjul.

Men sådan et par dage på langs, har også gort kål på et par småprojekter. Eller det stødte til undervejs. Så nu er der færdige kræmmerhuse, med perler og huer til hjælp for små børn – også med perler, jeg kan slet ikke lade være. Og selvom man er lille, kan man godt pyntes lidt… ellers kan de klippes af :)