Fra officiel side findes kun en regel i Caféen; Der skal være et brugerråd, brugerrådet skal bestå af 3 medlemmer, en personalerepræsentant, en forældrerepræsentant og en SFO-leder. Brugerrådet skal mødes mindst 4 gange om året.
Der er valg til brugerrådet hvert år, og de sidste to år har vi haft kampvalg med stemmesedler, stemmeboks og stemmeurne, og sidste uge havde brugerrådet så årets første møde.
Dagens vigtigste punkt var den kommende hyttetur. Vi voksne havde på forhånd lagt nogle planer – specielt i forhold til, hvordan vi nemmest kommer om det med maden. Hvor meget kan forberedes hjemmefra etc…
Men der havde vi gjort regning uden vært. For nok var brugerrådet (det vil sige, her fik medlemmerne fuld kontrol og vi andre prøvede bare at følge med og komme med forslag, når de gik i stå). Nok var brugerrådet helt med på den obligatoriske lasagne fredag aften, lavet i løbet af dagen og sat i ovnen når vi når derop. Men lørdagsmaden bliver noget helt andet.
Der skal nemlig inviteres til Gallaaften, med velkomstdrinks, tre-retters menu og senere dans!
Ret hurtigt kunne jeg godt se, at vi voksne skal hjem og finde hvide skjorter og sorte nederdele/bukser, for skal der være galla, duer det ikke, med mad der selv skal hentes.
Menuen sammensatte brugerrådet også: Først melon omvundet med skinke, efterfulgt af Lamme- og oksesteg og flødebagte kartofler. Desserten var de lidt i tvivl om, men det skulle under ingen omstændigheder være regnbueis. Så var det jeg kom til at foreslå en tallerken med et stykke kage, chokolademouse og frugt (jeg forestiller mig det fint rettet an på et net af hindbærmos). Det købte de på stedet og siden har jeg overvejet hvilken kage, der skal være tale om.
Måske har jeg fundet den rigtige, i hvert fald er den på vej, så aftenens gæster kan prøve den af. Om den så smager godt er ret spændende, men jeg tror det :)
lækker menu...og rigtig god fornøjelse med i aften og selvfølgelig også med jeres tur :-)
SvarSletOg jeg siger udover tak for en endnu bedre aften også at det var en skøøøn kage. Uhmm specielt krokanten.. :))
SvarSletKnus og vi ses igen om en måned.
Henriette
Tak Anne, vi havde en dejlig aften :)
SvarSletDejligt du kunne lide den, Henriette :)
Og ihhhh hvor jeg glæder mig til næste gang :)
I lige måde, jeg syntes vi har fat i noget rigtigt godt her :-)
SvarSlet