Anders har altid lavet mad. I en periode har han tilmed arbejdet som kok.
Som alle andre, der arbejder (uanset om det er professionelt eller på et andet plan) med et fag, skal værktøjet være i orden.
Hans egen slibesten har set bedre dage, så i aftes havde han lånt firmaets store slibesten med hjem, og samtlige knive fik en tur.
Det larmer sådan noget, egentlig ikke fordi det er højt, mere fordi lyden af knivsæggen mod slibestenen mider mig om kløer mod en tavle eller gafler på en tallerken.
Hårene rejste sig, mens jeg sad i sofaen og forsøgte at slappe af og være produktiv. Heldigvis er han effektiv, når først han går igang. Så der gik ikke længe, før jeg kunne overlades til mig selv og mine hæklerier.
Her til morgen fik alle træskafterne en tur med bivoks, også den gamle Rådvadkniv, der var en del af et sæt med forskærergaffel til, mine morforældre fik i bryllupsgave.
Gaflen var allerede væk, dengang jeg drog på efterskole med mormors krydderkage i bagagen og fik kniven, der dengang ikke kunne bruges til meget andet end kagekniv, for skarp var den ikke – det var lige indtil Anders for år tilbage fik fingre i den. Det er god kniv, fra dengang der blev lavet kram.
Og hvis vi ikke kunne det før, kan vi helt sikkert nu skære alle de tomater, det skulle være i meget tynde skiver.
Jeg er muligvis forvent, men hvor er skarpe knive en fryd at arbejde med.
Hvor er det skønt, at du bruger den gamle kniv i din hverdag og passer godt på den. Der er noget helt særligt ved den slags ting - som du skriver, er det godt kram - og tingene fortjener at blive brugt! Ting, der har en historie, er bare så dejlige :-)
SvarSletBedstesBlog, jeg holder meget af ting, der er historier bag. Jeg har flere arvesager, der bliver brugt i det daglige - noget af det ville mine bedstemødre sikkert ikke bryde sig om. F.eks, har vi droppet det kedelige hverdagsbestik og bruger i stedet arvesølvet hver dag.
SvarSletDet glæder jeg mig hver dag over :)