Jeg faldt over et godt tilbud i går – nye vinterstøvler til Ungersvenden.
Når jeg så står der med en størrelse 44 og kigger opad for at se sønnike i øjnene, må jeg pludselig indse at den lille purk, der raserede bogreolen – hev alle bøgerne ud, for selv at ligge på hylderne – ikke længere er helt så lille.
Men han er heller ikke større, end hjælp til lektier stadig kan bruges. Han skal skrive et essay - at jeg synes det er en spændende opgave virkede ret underordnet. Vi brainstormede han valgte et emne, skrev lidt og vi brainstormede videre.
Han skal skrive om en passion, og valgte bøger og bogstaver. Midt under snakken om hvorhen han skal vende sit skriv, får han pludselig fremsat et paradoks, vi valgte at finde morsomt og overvejede om han kunne bruge konstruktivt.
For skægt det er det da, at Ungersvenden rent læseligt befinder sig midt i noget, der godt kunne betragtes som to ydergrupper. Hele hans familie kan groft sagt opdeles i to grupper – de intelektuelle læseheste og de ordblinde.
Der er faktisk ingen mellemting :)
At have børn som er eller ved at blive voksne, er simpelthen så berigende. Indimellem hå-ud-rivende-fortvivlende - men mest fantastisk :-)
SvarSletaltså - HÅR-udrivende :-D
SvarSletDet er ganske vidst :)
SvarSletJeg er også vild med bøger jo,men bogstaver som sådan.. ik lige. Tilgengæld elsker jeg sproget og dets finurligheder. Hvor er det herligt at vide at du har en knægt der er vild med bøger for der er desværre alt for mange unge der IKKE gider bøger overhovedet. Husets egne incl.. :(
SvarSletLæsning øger viden og ordforråd, og det giver større sprogforståelse og og..
Hils ham og sig at det er fedt at han kan begejstres.
Knus Henriette
og pøj pøj med essayet :)))
Hvor er han da skøn. Godt, I kan have en hyggestund med essayet. Og hvor er han da heldig ikke at have arvet genet for ordblindhed - det er bare et svært handicap at leve med i vores samfund.
SvarSletJeg underviser ordblinde børn på skolen, når vi har nogle. Det er så fantastisk at opleve de skridt de tager og være med til at glæde sig over dem og også være med til at fremelske alt det andet, disse børn kan. Ofte misforstås de - folk tror, de er dumme, når nu de ikke kan læse. Indtil videre har jeg kun mødt kvikke børn, der bare havde svært med læsningen/ skrivningen.
Jeg håber, at din familie har fået god undervisning og kender til alle de redskaber, der kan tilbydes som kompensation nu.
KH mette
Det er sjovt når de små pus vokser en over hovedet og skoene er mindre både :-)
SvarSletHenriette, han har det ikke fra fremmede, jeg sad altid begravet i en bog, da jeg var i hans alder. Det var så slemt at alle havde et helt afsnit om hvordan der altid skulle kaldes flere gange, før jeg kom, i sangene fra min konfirmation.
SvarSletJeg har lige læst det han har skrevet indtil nu - jeg tror det bliver rigtig godt :)
Mette B, jeg kender ikke personligt til
ordblindhed, det er ungernes far og hans familie, der er ramt.
Herhjemme er Tøsebarnet endelig efter en lang kamp erklæret ordblind og startede i sommers på den lokale ordblindeskole. Det er hun rigtig glad for og får helt sikkert også nogle gode redskaber ud af det. Hun har tidligt oplevet magien ved ord og selvom det er en kamp, skriver hun ofte lange historier, der ind imellem kan være svære at decifrere, men helt sikkert bliver bedre og bedre.
I forhold til ungernes far er det ikke så meget ordblindheden eller den manglende interesse for læsning. Snarere den manglende empati eller ønske om at sætte sig ind i hvad andre synes, mener og finder interessant. Det betød bl.a. at Ungersvenden på en tre-ugers sommerferie fik at vide, han kun måtte have en bog med, for der var ikke plads til mere.. han valgte den største mursten han havde og læste den tre gange - æv.. eller at han, når han sidder og læser, får at vide han bare flyder i sofaen og hellere skulle foretage sig noget fornuftigt.
Jeg kan godt blive lidt ærgelig over den manglende interesse for hans interesser :)
Losarinas mor, det er vildt mærkeligt :D
Iiih, hvor det lyder som min familie, det med ordblindhed vs læseekvilibrister. :o) Min mand er fra en familie af ordblinde og folk, der ikke interesserer sig en døjt for det skrevne ord. Min mand er til gengæld akademiker, der lærte sig selv at knække læsekoden (så at sige) da han gik i 8.-9.klasse og nu har lært sig bogstavsammensætninger, skriver noveller etc.
SvarSletJeg, på den anden side, lærte mig selv at læse som 5-årig, kom for tidligt i skole pga det, arbejder akltivt med det danske skriftsprog i dag etc. Kan mærke på datteren, at hun også læner sig blidt op ad de ordblindes problemer, men vi hiver hende igennem det.
Bettina, godt I er opmærksomme på din datter, for nej hvor kan det være svært ikke at blive taget alvorligt i sine problemer.
SvarSletHvor er det sejt af din mand, at han mod alle odds alligevel valgte at kæmpe. Og I dag er der masser af hjælp at hente - når altså først problemet er anerkendt ... det var lidt af en kamp for os :(