Med et nyt år og nye unger kommer også ønsket om omrokering. Der blev målt op, planer blev tegnet, møber klippet og alt tilrettelagt.
Jeg blev syg og der var ferie, derfor kom vi først i dag igang med at flytte rundt.
fire computere skulle skilles ad og samles igen. Ungerne hjalp – mægtige computerkompetancer, så jeg drømte ikke om at samlingerne ikke skulle være i orden.
Ikke så snart var netkablerne sat i, før pladserne var indtaget og spillet igang. Men ak, den ene skærm ville ikke. Mindst syv af de mest kompetente unger havde i løbet af de næste timer gang i ledninger, kabler og stik med mange tanker om hvad der kunne være galt.
Jeg lod dem om det – tænkte at jeg ikke kunne gøre det bedre. De ved ofte mere end jeg og den ene skærm har drillet, så måske var den stået af – det kunne godt være.
Computerspil i sådan en fritidsordning er ikke et enmandsspil, derfor var der også beregnet masser af plads til de tre rækker børn (drenge) der skal være plads til bag de spillende. Og derfor havde jeg ikke lyst til at mase mig igennem, for at kigge på en skærm, der på forhånd var dømt ude.
Først lige før lukketid, da ungerne forsvandt fra skærmene, slukkede jeg for begge computere bytte rundt på skærmene – bare for det tilfælde at det skulle være skærmkortet.. hvilket flere havde været inde på. Tændte begge computere…
Ping begge skærme virkede!
Helt ærligt, jeg går stadig rundt og klukker lidt over at ingen af de mindst 7 børn, der gennem dagen har rodet med kablerne, har formået at sætte kablerne rigtigt i… Her går jeg og tror de ved hvad de laver :)
Sådan Johan! Nogengange er det den mest simple løsning der skal til.
SvarSlet(Aaaj, det kunne da have været lidt fedt, hvis de skønne børn havde overværet ombytningen :o) Du må endelig huske at fortælle dem det.)
KH
Computergeniet over dem alle kom forbi, gloede vantro og spurgte hvad jeg havde gjort...
SvarSletMit svar var "Magic Fingers" :D
Faktisk tror jeg miseren var, at stikket ikke i første omgang sad ordentligt i, og de så bare pillede ud og ind uden at slukke for dyret. For det virkede da jeg have haft slukket..
Ja. ja, nogengange er de der teenagere ikke helt så kloge, som de gør sig til :D
Nogle gange kan vi voksne godt bruges :-)
SvarSletDu er for sej og så har du håneretten overfor knægtene op til weekenden - sejt :-)
SvarSletLene, selvom det kamufleres godt, er der som regel god brug for de voksne. Vi ved det og ved også, der helst ikke skal tales højt om det - så det gør vi ikke, og så er alle glade :D
SvarSletMarianne, håneretten over 7. klasses drenge er ikke det værste der findes :)
Du har helt ret, Pernille - der skal helst ikke tales for højt om det. Min søn skal indimellem "tvinges" til at give kys og knus, men jeg tror han elsker det :-)
SvarSletDet er sjovt Helle, for min søn er lige blevet det lidt ældre og nu er kys og kram pludselig helt fint igen - han giver endda gerne helt af sig selv :)
SvarSlet