Gult, sagde hun!

Gult!!!

Jeg ejer ikke noget gult, tænkte jeg febrilsk og begyndte at trække skuffer ud og åbne skabe, efter at have læst Henriettes opfordring til at lege med

Og faktisk gik der ikke lang tid inden, der lå syv gule ting på mit bord.

Ude i køkkenet står et gult dørslag og sørme også et par små gule skåle, med bikuber og honningbier indeni.

På en bøjle hang det eneste gule stykke tøj, jeg ejer. Arvet fra bedsteveninden, der selv har syet.

I garnbunkerne fandt jeg et par gule nøgler garn og endda et bevis på, jeg engang, da et vist tøsebarn var meget yngre, har strikket med gult.

At trøjerne så lige befinder sig inden for rækkevidde, er en helt anden historie.

I bogreolen stod et par bøger med gule forsider og både blandt de gode farveblyanter og de lækre farvekridt, var der gult at hente.

 

I kassen med perler fandt jeg også en smule gult, men det er bestemt ikke det, der dominerer og hvis guld tæller med, var der også lidt metal.

Endelig står der mellem bøgerne en lille skål Emile engang har lavet.

Det var syv – og tænk jeg troede faktisk ikke det ville lykkedes.

Da jeg så er nået hertil, går det pludselig op for mig, at tættekammen, der bor på badeværelset er gul og jeg kan sikkert også finde en bøtte med creme eller noget der er gult og min gamle, gamle papirsaks, den er også gul!

Men det bliver aldrig min yndlingsfarve :)

Nu har jeg gjort det, grænseoverskridende eller ej, og tænker stadig over de ti ting Susling ville vide – for snart læmge siden - så det med at give videre, det er jeg alligevel ikke helt klar till endnu.

Men har nogen lyst til at lege med, så vælg en umulig farve og gå på jagt – det var faktisk sjovt :)