Min mormor

Susling kom med jordbær, sidste gang vi mødtes til strikkeaften. De skulle bruges og efter at have ledt højt og lavt fandt jeg en opskrift på jordbærgrød.

Det var så simpelt og enkelt at lave, at jeg umiddelbart mente jeg måtte have gjort noget forkert. Dengang jeg nys var flyttet hjemmefra og pludselig stod med madlavningen helt alene, var det altid min mormor jeg ringede til og spurgte om hjælp.

Denne gang måtte jeg klare mig selv og grøden endte med at se rigtig ud, hældt op i arvestykket fra min mormor – skålen jeg aldrig har set indeholde andet end rødgrød eller risalamand. Anders smagte, roste og sagde lyde, der helt sikkert betyder, det var godt.

Altså tør jeg godt lave jordbærgrød en anden gang :)

Min mormor var en rigtig dame, fra dengang man skiftede tøj inden middag. hun kunne aldrig drømme om at gå udenfor uden noget på hovedet og havde flere hatte at vælge imellem.

Fra min barndoms besøg hos min mormor og morfar husker jeg stilhed, orden og masser af regler. Vi måtte ikke sidde op af gardinerne, vi skulle være stille når morfar sov til middag og vi skulle vaske hænder både før og efter måltiderne.

Vi skulle hjælpe til med at rydde op, rede senge, støvsuge og opvasken, hvor vi ikke måtte dryppe på gulvet. Maden derimod, det var min mormors domaine og ingen skulle blande sig.

Hos min mormor var der altid småkager i kagedåserne med fuglemotiverne. Nu står kagedåserne her, oftere gabende tomme end med indhold.

der var også sjovt hos min mormor. Hun grinede ofte – et smitttende grin, der ofte endte i en karakteristisk astmatisk hosten. Hun holdt af sjov og vi spillede kort og fik hjælp til at løse de lette kryds og tværsopgaver i hendes blade.

Min mormor holdt Hendes Verden og familiejournalen. Hver torsdag, når de udkom, blev vi sendt til Købmanden efter bladene. Vi skulle bare sige de var til hende, så fandt Købmanden dem frem og pakkede dem ned til os.

Når vi var med ude og handle kendte alle de handlende hende og hilste hende ved navn. Fru Rasmussen gik ikke uden det bedste, om det var hos garndamen eller slagteren, hvor hun pegede på det stykke kød, hun ville have, før slagteren gik ud i bagbutikken og hakkede det, var det samme.

Min mormor og morfar boede i en lille lejlighed med køkken, soveværelse, toilet og en stue, der engang havde været to stuer. Vi sov altid inde i soveværelset og det gjaldt altid om at falde i søvn inden mormor og morfar gik i seng, ellers kunne vi ligge vågne den halve nat og lytte til snorken fra både den ene og den anden.

oppe på loftet havde de et loftsværelse, men der måtte piger ikke sove. Da min mor var ung, var det kun hendes storebror, der sov på loftet og senere hendes lillebror, da han kom til.

Min mors lillebror er 16 år yngre end hun, og jeg kan stadig huske han boede hjemme eller senere kom hjem med vasketøjet. Vores Legeonkel blev han kaldt og kørte os rundt i Nyborg på knallert mens vi råbte “Dyt, båt, dynamolygte!”. Det tror jeg ikke min mormor brød sig om.

Senere, da vi blev større og blev sluppet løs på egen hånd og gik længere væk end bare gården og gyngerne, måtte vi ikke gå på volden. Det gjorde vi alligevel og udforskede området bag slottet og ved byporten.

Om vinteren kunne vi skøjte på voldgraven, men så var min mor med – sådan noget måtte vi ikke alene.

Hos min mormor skulle man altid tænke på hvad andre tænkte og opføre sig ordentlig. Der var altid meget rent hos min mormor og jeg husker stadig hvordan min mor løb frustreret rundt og gjorde rent, inden de kom på besøg. Det var alligevel aldrig godt nok, min mormor endte altid med at gøre rent mens hun var hos os. Om det var fordi, der ikke var rent nok eller misforstået hjælpsomhed ved jeg ikke, men jeg kan godt forstå min mor ikke brød sig om det.

Min mormor var fantastisk i et køkken, og derfor var det altid hende jeg ringede til, når jeg blev usikker de første mange år, jeg selv stod med kødgryderne. Hun var ikke altid lige let at forstå, for nogen opskrift kunne hun sjældent komme med, “Du tager bare lidt af det og lidt af det og rører lidt” sagde hun mere end en gang, mens jeg følte brug for lidt fastere rammer.

Men det virkede, jeg lærte og ringede igen og igen.

Noget af det jeg husker bedst om min mormor er hendes smittende latter, der kravlede helt op i øjnene. Den latter, der er så tydelig på billedet fra hendes 75 års fødselsdag af 4 generationer. Babyen er ungersvenden (det første oldebarn), der på det tidspunkt var knap 2 måneder gammel. Kun 3 dage før, var hun også blevet farmor endnu engang :)

Min mormor fik tre børn og 7 børnebørn, da hun døde var der allerede flere  oldebørn, siden er det blevet til 12.