Sådan en lørdag, hvor jeg ingenting gider, sker der alligevel noget.
Jeg fik bagt boller, hængt vasketøjet op, drukket flere kander the og gnavet mig halvvejs gennem bogen, jeg lige nu er i gang med.
Anders’ mor kom forbi og, der blev tid til snak om syning i silke og tid til at kigge den posefuld silke hun havde med og som engang skal omdannes til sommerkjoler og en lille skjorte.
Der blev tid til snak med både den ene og den anden og allesammen, og aftensmaden lavede ikke sig selv.
Og så var der strømperne. Jeg hoppede på, og det selvom mine fingre og meget små pinde, generelt ikke er de bedste venner.
Der stod op til pind 3 på mit garn, og da opskriften lød på 2,75, og jeg ikke lige er indehaver af så eksotiske størrelser, hoppede jeg på en pind 3.
Jeg strikkede og strikkede og måtte i sidste ende erkende at det ikke så pænt ud, pindene var alligevel for tykke eller garnet for tyndt, med et noget sjasket resultat til følge.
Æv! Tænkte jeg og fandt str 2½ frem og prøvede igen – med et meget bedre resultat.
Som håndarbejdslærer, endda med speciale i strik burde det måske ikke komme bag på mig, men jeg synes alligevel det er lidt vildt at samme antal masker, samme garn, samme mønster men en halv milimeter mindre pinde, kan ende med en færdig omkreds på det strikkede på omkring 2 centimeter. (Måske er det svært at se på billedet, men den nederste version er en del størrer end den øverste.)
At resultatet er så meget meget bedre, kommer så ikke bag på mig. Og hvis ikke jeg skal strikke mere i løbet af de næste fire uger, klarer både fingre og jeg mig nok.
Hvis jeg så også satser på en størrelse Emilie, kortes foden noget af og første gave til mørke decembermorgner er hjemme.
Du fik da lavet en del !
SvarSletDet er jo det, det sniger sig ind, helt uden jeg opdager det :)
SvarSlet