Vatrondeller

For at blive i de af garn frembragte julegaver, er jeg nødt til at fremhæve Emilie.





Emilie kan både hækle og strikke, men indtil denne jul har hun endnu ikke frembragt et færdigt projekt. Hun er gået i gang mere end en gang, men gider i virkeligheden ikke, og ender med at pakke sammen og glemme alt om det.

Sådan gik det ikke denne gang.





Og så skal det faktisk siges at hun har syet. Både kjoler, nederdele og et enkelt halloweenkostyme, sammen med projekter til understøttelse af eksamensprojekter, er gledet gennem hendes hænder.

Med en indtægt der ikke understøtter alt det hun gerne vil, og en opsparing til en længere rejse lige om lidt, var der ikke så meget at gøre godt med i forhold til julegaver.

Jeg kan ikke huske hvem der fik ideen, eller hvad den udsprang af, men jeg indrømmer gerne at jeg ikke regnede med at hun kom i mål. Der måtte jeg se mig slået.







For ikke alene hæklede hun to gange otte - fire små og fire store - vatrondeller. Hun syede også matchende poser til at opbevare dem i.

Beholdningen af bomuldsgarn blev gennemgået og farver der passer til dels Nina, dels Lærke blev fundet frem. En video fra Youtube lagde grunden og planen om at hækle en om dagen blev hurtigt skudt i sænk.

Til gengæld gik hun all in, da først hun for alvor kom i gang.

Hun hæklede med en lidt større nål, end jeg ville have valgt. Men mindre end sidst hun hæklede. Lidt erfaring har hun altså fået, selvom det stadig bliver meget stramt at sidde med. Derfor den lidt tykkere nål. (og jeg kan ikke huske hvilken størrelse).

Hun hæftede selv alle ender - for den strenge mor ville ikke, men ville gerne vise hvordan. Hun synes ellers godt lige...





Hun besluttede selv at rondellerne skulle have to forskellige størrelser. Hun synes det ville være smart at have flere muligheder.

Gaverne skabte glæde.