Tegna

Jeg er ikke imponeret af skuldersømme der falder ud over skulderen - såkaldte drop shoulders. Borten på Tegna har alligevel fået mig til at kigge så mange gange, at jeg blev mere og mere i tvivl om ikke det skulle prøves alligevel.





Da det gik op for mig, at skuldersømmen skråner, blev den lidt mere spændende. Jeg troede at skulderen gik lige over, og ville skabe endnu mere alt for meget stof, end en skrånende søm gør.

Men hvad skulle den strikkes af?

Jeg havde flere forslag - alt garn fra lageret. Ingen af forslagene blev dog det endelige resultat, for i forbindelse med at jeg skulle finde noget andet garn, stod jeg pludselig med det ultratynde garn, jeg i et øjebliks galskab købte for flere år siden, men aldrig rigtig har vidst hvad jeg skulle bruge til.

Et sjal måske? Jeg har bare ikke haft lyst til at strikke et sjal af det.

Da jeg stod med garnet kom jeg i tanke om et andet tyndt garn, jeg også havde liggende. Vistnok noget jeg fik til et blogtræf engang. Jeg må med skam melde, at jeg kan ikke rigtig huske det.

De to garner tilsammen viste sig at fungere noget nær perfekt. Jeg talte og gangede, regnede og dividerede og endte med tro på, at der var nok. Og så slog jeg til.

I sidste ende var det med nogen bæven jeg strikkede og strikkede og strikkede - for var der nu garn nok til begge sider af halsen på forstykket. Det var der, men vist kun fordi jeg gjorde halsudskæringen dybere end opskriften antydede. Jeg gjorde det ikke kun fordi jeg var bange for mængden af garn - men også fordi jeg synes den sad meget tæt til mod halsen.

Det sidste er jeg ikke så god til.





Min søster blev hvervet til fotograf, lige inden vi trådte indenfor i familieidyllens villakvarter i går eftermiddags. Det kan hun godt gøre en anden gang.

Blusen var det sidste jeg strikkede færdigt inden nytår. Dermed hører den strengt taget med til sidste års produktion.












Design: Tegna af Caitlin Hunter.


Garn: En tråd Manos del Uruguay Lace i en meleret grøn (farve 7370) holdt sammen med en tråd blå Nobel fra Strikkepinden (farve Blue Stone). Begge garner indeholder cashmere. Også alpakka, blød uld og silke kan tælles i blandingerne - alt i alt en ret lækker slutprodukt.

Løbelængden på Nobel var lidt længere end den anden, så i sidste ende holdt jeg to tråde af den blå sammen til ærmer og halskant.

Jeg brugte i alt 200 gram - 100 gram af hver.


Pinde: 3 og 3½ mm.


Størrelse: Large, men med justeringer omkring ærmegab og ærmer.





Bemærkninger: Jeg passer ikke ind i et helt normalt målskema, så jeg slog op til en størrelse Large og strikkede efter den størrelse frem til ærmegab og i forhold til bredden på blusen.

Ærmegabene og ærmer strikkede jeg efter størrelse 2XL, for at være sikker på at kunne nå hele vejen rundt. Jeg valgte dog at ændre lidt på ærmegabene, som ingen mening gav for mig. Ved delingen af kroppen til ærmegabene skal man ifølge opskriften tage ud og dermed skabe flere masker over skulderen.

Dels var jeg allerede lidt i tvivl om mængden af garn kunne måle sig med en færdig bluse, dels er jeg som sagt ikke vanvittig vild med brede skuldre. Altså tog jeg ind i stedet.

På ryggen strikkede jeg efter opskriften, mens jeg på forstykket satte af til hals 8 eller 9 centimeter før opskriften ville have mig til at gør det. Jeg rundede halskanten som beskrevet og strikkede derefter blot lige op, til skuldrene var færdiggjorte.

Jeg strikkede skuldrene sammen og lukkede ikke halsens masker af.

Jeg strikkede halskanten før ærmerne, delte resten af garnet i to og strikkede ærmerne helt lige, til der ikke var mere garn. Jeg startede med begge tråde øverst på ærmerne, ganske simpelt for at nå så langt som muligt. Jeg synes det virker helt okey.

Jeg er stadig ikke overbevist om de dalende skuldre, men jeg er sikker på, at den nok skal blive brugt.


Har du lyst til at se flere billeder af blusen, kan den ses lige her på Ravery.