Mens jeg er ved andres hjemmelavede julegaver, er det gået op for mig, at jeg aldrig fik vist den kniv frem, som Anders lavede forrige jul til Nina og Michael.
Året før var vi inviteret til sølvbryllup i et sommerhus langt mod nord og tæt på vesterhavet. Et lækkert sommerhus, med en god brændeovn. Samme sommerhus, som vi måneder senere fejrede jul i.
Det var et par skønne dage, fyldt med skønne mennesker og en fejring, der opfyldte alt det, sølvbrudeparret ønskede sig. Undervejs i løbet af weekenden blev der tændt op i brændeovnen med brænde fra et net med diverse stykker træ.
Anders kan godt lide træ, og selvom det var brænde og derfor ikke forventet spændende, kiggede han alligevel på hvert eneste stykke, der forsvandt i ovnens gab. Og der mellem mindre spændende stykker rester, lå et stykke eg.
Michael grinede noget af ham, da han mente det var for meget værd til blot at gå op i røg. Men hvis han synes, skulle han da ikke holde sig tilbage, men endelig tage det med hjem.
Så det gjorde han.
Og lod det ret hurtigt blive hovedbestanddelen af det knivsskæfte, som de selvfølgelig skulle have i julegave samme år. Det blev så først året efter for somme tider kan igangværende projekter gå i glemslen, for langt senere at blive fundet frem.
Horn, blå mellemlæg og messing blev tilsat og juleaften forrige år, kunne Nina og Michael derfor pakke den lækreste køkkenkniv op, (der skulle have haft en anden klinge, men det er en helt anden historie) som jeg ved de siden har været rigtig glade for.
Som med så meget andet håndværk, svinger interessen, og selvom jeg stadig mener jeg skal have min helt egen Anders-kniv, er der endnu ikke kommet dertil endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar