torsdag den 10. maj 2018

Sommer i maj


Torsdag er brugt som kun en Kristi Himmelfart efter en Tivolitur kan bruges - i ualmindeligt dejligt selskab, inklusive brunch, strik og masser af snak.

Kan det blive bedre?





Jeg tog togbussen til Stenløse, og for en gangs skyld var det en skøn tur. Jeg formåede endda at strikke undervejs - jeg plejer ellers at blive køresyg, når strik og kørsel med hjul forenes. Det lykkedes, formentlig fordi jeg valgte et projekt, der ikke krævede at jeg kiggede ned. I stedet talte jeg masker, når det var nødvendigt.

På turen hjem havde jeg en nylig opgravet vin med. Selvom den fyldte godt, vejede den ingenting, og kunne snildt sidde på pladsen ved siden af mig. Undervejs var jeg meget bevidst om at de længere grene ikke generede nogen.





Buschaufføren ville gerne have den med hjem til sin kolonihave, senere trådte en sydeuropæisk ældre mand ind i bussen, han blev nærmest helt nostalgisk og salig i blikket, mens han smilede og praktisk talt ikke kunne få blikket fra den friskbladede lille sag. Nu er Anders og vinen gået mod haven, for at sætte den i jorden igen, på et nærmere udvalgt sted.

Og så håber vi bare den overlever omplantningen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar