Siden mødet med Bob og Olga, er snegle ikke længere farlige.
Ikke at jeg nogen sinde har tænkt almindelige små snegle som farlige, men vinbjergsnegle har altid synes og meget store - det gør de ikke mere - og snegle uden huse - specielt dræbersnegle - er stadig klamme. Det vil de altid være.
Da Emilie og jeg i formiddags stod og ventede på min mor, til en aftale i indre by, og pludselig mødte en meget lille snegl, synes jeg bare den var både sød og yndig.
Jeg startede forsøgsvis med at tage billeder af den på flisen hvor den kravlede, men det var simpelthen for besværligt. Altså samlede jeg den op - men så lille en snegl er slet ikke (som Bob og Olga) håndtam, så den kravlede ind i sit hus, og ville under ingen omstændigheder ud igen.
Efter at have ventet længe... måske gik der to eller tre minutter - kom den ud igen. Som mål mod hvor lille den er, lagde jeg min ring, som er en helt almindelig standardstørrelse - vistnok en 52.
Trods den lille størrelse, lagde den hurtigt fra og løb fra ringen, som den ikke værdigede et blik.
Det er muligt man taler om sneglefart, men med min efterhånden noget større kendskab til snegle, kan det godt være ret hurtigt.
Jeg endte med at sætte den lille bitte fætter over i noget grønt.
Denne gang blev den ude, og jeg passede godt på kun at røre ved huset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar