Akelejer

Jeg er ret vild med akelejer. Det er Anders også. Så da vi for et par år siden fik en mængde frø til netop akelejer fra Henriette, blev de sået af flere gange, på flere måder.





Anders spredte frøene med løs hånd langs kanten af haven, mens jeg gik lidt mere metodisk til værks og havde dem stående i en flamingokasse med låg hen over vinteren. De spredte frø, var hurtigst og satte blomster allerede sidste år, mens de mere regelrette først for alvor har sat blomster i år.

Til gengæld holder ingen af sig tilbage.

Den del af akelejerne jeg såede og plantede står rigtig fint langs et hegn, og de må hjertens gerne brede sig i både den ene og den anden retning. Til en vis grad. Men det skal vi nok hjælpe dem med.

Den del af akelejerne som Anders strøede langs kanten, virker rigtig fint som bunddække langs havens modsatte kant og holder naboens skvalderkål godt tilbage. Men de breder sig også mellem vores andre planter.

Det må de gerne siger Anders. De skal bare ikke brede sig yderligere.





Så inden du går hjem, skal du lige plukke alle blomsterstænglerne af akelejerne langs kanten til en stor buket, sagde Anders i formiddags da vi var i haven. For de må godt være der, vi skal bare ikke risikere de drysser frø, fortsatte han.

Det gjorde jeg. Og nu har vi den største  buket akelejer jeg nogensinde har set i en vase. Og hvis planen om at de godt må være der, men ikke må drysse frø, holder, kan jeg formentlig plukke en lige så stor buket næste år.





Og dermed kan vi både nyde synet langs det faldefærdige hegn i haven og på bordet herhjemme.

Slet ikke så rige endda.