Onsdagsmasker

Jeg plejer kun at vise et stykke strik om onsdagen - også selvom der altid er flere at vælge mellem. I dag vælger jeg at vise to. To projekter, der som sådan ikke har noget med hinanden at gøre, men alligevel hænger sammen under overskriften: Vinterovertøj.

Selvom gårsdagens snefald var smukt og blev budt velkommen, tager jeg alligevel mig selv i at tænke, at når de to projekter er færdige, burde sneen og kulden fordampe og foråret for alvor slå sig løs.

Om ikke andet, så fordi færdiggørelsen betyder at jeg er klar til mere kulde og sne. Hvis det skulle være.

Og alle ved, at husker man paraplyen, regner det ikke.















Læse:

Jeg blev færdig med Annika Bengtzon i aftes. De allersidste sider bød på spænding. En spænding jeg godt kunne have ønsket bedre bygget op. Det var ikke fordi sammensmeltingen af de forskellige historietråde kom bag på mig, der var lagt op længe.

Jeg blev bare ikke underholdt i samme grad som forventet.

Nu ligger David Lagerkrantz' anden fortsættelse af Stieg Larssons Millenniumserie og venter til i aften. Jeg har store forventninger til Manden der søgte sin skygge. Og håber bestemt de bliver indfriet.


Strikke:

Jeg strikker hue og vanter. Det er ikke et sæt, men de vil nok blive brugt sammen. Begge dele synger på sidste vers, og havde jeg ikke glemt at en forholdsvis kort rundpind ikke duer til sammenstrik og stadig færre masker, var huen blevet færdig i aftes, da jeg sad på skolen og hørte om angst hos børn.

Et i øvrigt spændende foredrag, der gav svar på mange spørgsmål. Og muligvis stillede endnu flere. For angst er det nye sort. Angst findes hos så mange børn at det er uhyggeligt, og selvom det kan være let at finde svaret for en behandling - oftest handler det om ændringer i adfærd hos både børn og voksne - er det hårdt arbejde at ændre den måde vi agerer mellem hinanden.

Huen er færdig lige om lidt. Det samme er de mønsterstrikkede vanter, der bliver så skønne og varme. Næsten tre lag strik (hvis trådene på bagsiden tælles med) varmer godt. Og da foeret kom i den første blev størrelsen også meget mere behagelig.

De er store uden foer. Og selvom jeg aldrig bliver glad for flerfarvestrik, er jeg helt sikker på, at jeg bliver glad for de færdige vanter.