søndag den 25. marts 2018

Babyhygge


Påskeferiens første weekend er brugt sammen med Rose.

Sille havde ting der skulle gøres, og jeg havde lovet at passe. Som jeg ser det, trak jeg det korteste strå, fik loppetjansen, mens Sille synes hun nåede alt det, hun aldrig når  - og mere til.





Aftalen handlede egentlig kun om lørdag, men da Silles søster og far dukkede op, for at hjælpe med at rive den væg ned, hun gerne vil have væk til fordel for en dør, og arbejdet ikke kunne færdiggøres lørdag, lovede jeg rask væk også at dukke op søndag.

Det har været et par hyggelige dage, og da jeg for et par timer siden satte næsen hjemad, stod væggen stadig, en ny plan har set dagens lys og en onkel med ekspertise var indhentet til ekspertvurderinger.

Det viste sig nemlig at den væg, der af ikke mindre end to håndværkere, der vist burde vide bedre, var vurderet til en koksvæg, var muret med sten og mørtel. Onkel Christoffer vurderede hurtigt at huset er fra en tid, hvor det med koksvægge var ganske nyt, og at de brugte sten var af en beskaffenhed, der ikke har kunne bruges til absolut bærende vægge - de var både over- og underbrændt, itu og af forskellig størrelse.





Men den slags sten kunne sagtens bruges til opmuring af knap så bærende vægge, og når huset har en vis højde, må man forvente at væggen under alle omstændigheder har en vis bæreevne. Samtidig kunne han måle at den bærende væg ikke har den tykkelse, som man kunne forvente af bærende vægge fra midt i attenhundredetallet og at væggene tydeligvis er delvis opførte som bindingsværk.

Han kunne også fortælle en hel masse andet spændende, og havde jeg ikke været hensat til at passe Rose, havde jeg hørt meget mere af det han berettede.

En ny plan tog fart, og jeg er spændt på at se, hvor langt projektet er kommet, næste gang jeg kommer forbi.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar