mandag den 19. marts 2018

Overblik


Jeg er vågnet mandag til strålende sol, bidende frost og en uge, der lægger op til det helt store.





En komprimeret arbejdsuge, der både indeholder ledelsesmøde, førstehjælpskursus, nyhedsbrev, temaaften, madlavning og reception for chefen, der troede han skulle på pension, men fortsætter arbejdslivet et nyt sted med nye afsindig spændende udfordringer.

Men også en uge der skal have plads til træning, både alene og sammen med andre, når der på torsdag er fællestræning i LOOP. Det er sjovt, og vist helt specielt for vores center. Ugen skal også rumme hygge med strik i Glostrup, sundhedstjek, Sille, Rose og udstilling af alle de fine toiletrulledukker, der blev fremstillet over de sidste to uger.

Det eneste ugen ikke rummer er skoletimer. Jeg holder meget af mine skoletimer, men lige nu er det dejligt at kunne se frem til en uge uden. Helt uden bliver den nu ikke, for der skal forberedes til de vikarer, der skal overtage mine timer. Det meste forberedelse i den forbindelse er klaret, men det sidste skal lige på plads.





Samtidig er ugen indgangen til påskeferie.

Jeg glæder mig til påskeferie.

Jeg synes jeg trænger.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar