For øjeblikket føles det, som har jeg nyt strik med i uldvasken hver eneste uge. Det kommer muligvis af småt strik, og ud over manglende lys og manglende tid til billedetagning, er der derfor nærmest hele tiden en mindre bunke strik, der mangler fremvisning.
De sidste to projekter er vintervarmen fra sidste uges bøger og strik. Begge projekter er færdige - har været det flere dage - er begge vaskede og ventede stort set bare på billeder og ibrugtagning.
Billederne tog Emilie i dag, da hun kom hjem fra skole. Det blev et længere photoshoot, med materiale til flere indlæg, og huen tog jeg i brug allerede inden, jeg nåede at vaske den. Det var dengang det stadig var koldt.
En vask gør underværker, og synes jeg den var skøn og rar inden, er den endnu bedre efter.
Opskriften har Erika lavet, som et statement i den verserende debat omkring overenskomster, og magtfordeling mellem offentlige ansatte og offentlige arbejdsgivere - som i store træk også er offentligt ansatte...
Den burde selvfølgelig have været rød, men jeg havde ikke rødt garn. I stedet havde jeg det lækre uld, hjembragt fra Violykke - det gør sig godt som hue.
Og skulle overenskomstforhandlingerne ende i lockout er jeg klar og indehaver af en meget fin lyserød hue med påskriften #viermereværd. Så kan det ikke gå helt galt. Jeg har også en T-shirt med samme tekst - så demonstrationer og andet i den stil kan bare komme an - omend jeg hepper på det modsatte.
Design: Knit a little love af Erika Brandt.
Garn: Barnabas Marbelous Fra Fibrelya, 100% blød merino. Farven hedder Goldrush.
Der gik 88 gram til hele huen.
Pinde: 3 mm strømpepinde til båndet om hovedet, 5 mm rundpinde og strømpepinde til pulden.
Størrelse: Den passer mig. Jeg ville ikke have den til at hænge for meget, og havde egentlig satset på en lidt kortere hue - men den er faktisk blevet ret god.
Bemærkninger: Erika angiver ikke en eksakt strikkefasthed, og giver anvisninger til en hue, der kan tilpasses undervejs. Så jeg strikkede til den passede, strikkede masker op, der passer til mønstret - 4 masker - og fortsatte til jeg skulle tage ind.
Her måtte jeg beregne ud fra mit antal af masker, for at ende med sammenstrik en en nogenlunde ensartet afstand og med lige mange indtagninger som originalen. Det var ikke svært, men jeg måtte se i øjnene at mine masker ikke kunne deles i fem præcis lige store dele, og endte med en indtagningsdel, der var lidt større end de andre. Det rettede jeg til allersidst - og jeg tror ikke der er nogen som lægger mærke til det.
Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan den ses lige her på Ravery.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar