Hundrede

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive sådan en, der træner.

Men det gør jeg, og jeg vil! Det er ikke altid lige nemt, jeg skal stadig holde mig selv oppe på, at det er det, jeg vil. Jeg planlægger, og kan godt mærke at jeg har behov for at planlægningen holder.

I går tjekkede jeg ind i LOOP gang nummer hundrede. Nu står det der, stort på hvidt. Det betyder noget. Både for stædigheden, for sejrfølelsen og bestemt også for selvværdet. Jeg gjorde det, og jeg gør det. Og det føles godt.

På fredag er der sundhedstjek på skolen. Det er en mulighed vi har adgang til, og Maria og jeg besluttede, at det skal tilbydes en gang om året. Sidste gang vi gjorde det, er flere år siden, dengang havde jeg ikke modet, meldte mig ikke til, havde ikke lyst til at se resultatet. Nu er jeg lidt spændt, også selvom jeg ikke har det store at sammenligne med.

Derfor er planen også at bruge mit sidste forudbetalte LOOPtjek på torsdag. Jeg troede jeg skulle måles og vejes en gang om måneden i LOOP og meldte mig til. Men jeg brugte det ikke, oplevede at målingerne skred for meget, og har ikke stor fidus til en vægt, der kan mere end bare at veje.

Men det kan godt blive spændende at sammenligne LOOPmålingen med de resultater en sygeplejeske, der har afsat en time til alt muligt, kan komme frem til.

Tanken er også lidt grænseoverskridende.


Men jeg vil.