tirsdag den 15. oktober 2013

Lige til at knuse


Vi skulle til Nakskov i lørdags. En tur der kun krævede en elleve kilometers omvej, for også at køre forbi Henriette. Siden jeg så hendes ejendele køre ned af en lift og forsvinde i kassevognens dyb, har jeg hverken set Henriette eller hendes ejendele.


Tomato - the african flower prince


Vi har snakket, sms'et og skrevet, men det er ikke det samme. heldigvis havde hverken min sæster eller Claus noget problem med at forlønge turen sydover, og lige pludselig fandt jeg mig selv stående foran det lille hus i Fulgse, jeg ellers kun har set på billeder.

Det blæser godt, ude på landet. Så mens min kjole i bedste Marylin Monroestil blæste op, hoppede Henriette og jeg rundt om hinanden, knusede og krammede, delte de sidste nyheder og krammede lidt igen.


Tomato - the african flower prince

Tomato - the african flower prince


Inden længe kørte vi videre, men ikke før jeg fik afleveret endnu en udgave af Heidi Bears fine frø. Allerede inden den første var færdig, vidste jeg at sådan en ville bo fantastisk hos Henriette, og den har stået her et stykke tid og ventet på den helt rigtige mulighed for overrækkelse.

Henriette blev heldigvis glad, og mens hun hoppede lidt mere, pakkede jeg mig sammen i bilen, og vi genoptog kørslen mod Nakskov, familie og glade timer.

Det bedste var at se Henriette





fakta[2]




Design: Tomato the Frog Prince af Heidi Bears.


Garn: Bomuldsgarn fra Søstrene Grenes, fra den lokale indkøbsmulighed og den nærmeste garnbutik.

Den færdige frø vejer 222 gram. Garnet står for 133 gram, resten er fyld. Jeg har fyldt med bamsefyld igen, fordi jeg stadig har noget tilbage og endnu ikke har været i IKEA efter en pude til det samme.  


Nåle: Hæklenål 2½ til det meste og 3½ til de fire blomster, der skulle have været med dobbelt garn. 2 strømpepinde str 2½ mm til tæer.


Størrelse: Den færdige frø er cirka 28 cm lang, 20 cm bred (over hoften) og 18 cm fra underlag til kronespids.


Tomato - the african flower prince


Bemærkninger: Det er et fantastisk sjovt projekt.

Denne gang valgte jeg at bruge endnu en farve i blomsterne og lave en omgang fastmasker inden omgangen, der tydeligt opdeler til blomsterblade. Inspirationen til den ekstra omgang fandt hos designeren selv, der i flere af de nyere mønstre har lavet sådan en ekstra omgang.

Jeg synes det er rigtig fint, men sjovt nok gjorde det ikke frøen større.


Tomato - the african flower prince

Tomato - the african flower prince


Jeg hæklede de fire bagerste blomster til benene på en større nål og med enkelt garn.

Denne gang hæklede jeg også alt på de enkelte dele sammen. Jeg synes sammenhæklingen er rigtig flot. Flottere end sammensyningen, så jeg nøjedes med kun at sy delene sammen. Dvs ben, øjne og krone på kroppen.

Jeg hæklede kugler som øjne i stedet for knapper og syede lodrette pupiller efter frøforeskrifter. Igen brugte jeg The Puk Projects anvisning til en kugle. Denne gang lavede jeg også øjenkuglerne en smule anderledes end sidst. Jeg tror jeg er nået til en endelig farvefordeling og kuglestørrelse, og har skrevet anvisningerne til eget forbrug og huskning på Ravelryprojektsiden.


Tomato - the african flower prince

Tomato - the african flower prince


Jeg er selvfølgelig allerede i gang med den næste frø....

Har du lyst til at se flere billeder af frøen, kan de ses lige her på Ravelry.

prikker

4 kommentarer:

  1. Så fine og søde de er Pernille :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Muffi, de er så fine og helt rigtige at holde om :)

      Slet
  2. Bliver aldrig træt af dine frøer :) dejligt du har deler dine øjne-notater - måske får jeg brug for dem engang ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aslaug, det er altid dejligt at kunne dele, og jeg tror heller ikke jeg bliver træt af at lave frøerne foreløbig :)

      Slet