onsdag den 30. oktober 2013

Hvordan fire timer forsvinder, inden jeg når at blinke


Jeg har siddet ned i dag. Hele dagen. Og så alligevel ikke helt så længe som jeg skulle have gjort.


Sommerhus oktober 2013


Først personalemøde. Dernæst kursus, og for at toppe op var der også skolebestyrelsesmøde på programmet. Jeg blev ikke synderligt ked af det, da det sidste blev aflyst. Også selvom jeg synes det er et vigtigt arbejde.

På den kommunale Ungdomsskole i Rødovre ender mange af de utilpassede unge fra hele kommunen. På Ungdomsskolen kan de nogle andre ting end folkeskolerne kan tilbyde. På Ungdomsskolen er jeg tilbøjelig til at mene, at der er mere åbenhed for alt det, der er svært og de mange problemer unge mennesker kan tumle med.

For et par år siden henvendte en af skolens elever sig til sin lærer og spurgte om hjælp. Han mente at når de på skolen var så gode til at hjælpe ham med det faglige, kunne de måske også hjælpe ham med den vrede han bar rundt på og havde svært ved at håndtere.


Sommerhus oktober 2013

Sommerhus oktober 2013


Spørgsmålet blev hørt og en lille gruppe ansatte gik i gang med at søge efter løsninger. De kunne ikke finde nogen. De kunne ganske simpelt ikke finde noget brugbart for skoleelever. De fandt masser af psykologer, der tilbød behandlingsforløb, men de ville noget andet.

Det tætteste de kom på en løsning er det anger management kursus der tilbydes i Kriminalforsorgen. Fra skolens side ville de langt hellere sætte ind, inden de unge ender bag tremmer og får den mulighed.

Altså gik de selv i gang. De er tre meget kompetente mennesker, der brænder for stoffet og de brugte de unge på stedet som hjælp til at udarbejde materiale og kursusforløb. De første pilotundervisningsforløb for de unge har været i gang og evalueringerne er rigtig gode. Samtidig kan de reelt se at de unge flytter sig.

Der er ingen intention om at fjerne vreden. Der er en intention om at give de unge nogle redskaber til at håndtere vreden.


Sommerhus oktober 2013


Kursusforløbet er ikke færdigt. Kursuslederne ser det nuværende materiale som det hidtil bedste, men det skal helst hele tiden arbejde og blive bedre.

For at blive bedre skal det bruges. Det skal ud på skolerne. Det skal tilbydes til en større gruppe børn. Der skal uddannes kursusledere.

I dag var første dag på mit kursusforløb. Fire timer med stive ører. Fire timer der forsvandt hurtigere end jeg kunne nå at blinke.

Det er spændenden det her. Og det er endnu mere spændende, fordi de tre kursusledere så tydeligt brænder for det de laver, og vil de unge på en helt fantastisk imødekommende måde.

Jeg glæder mig til næste gang.

4 kommentarer:

  1. Hej Pernille
    Jeg har selv en søn der som barn og ung var fyldt med vrede og kunne blive meget hidsig.
    Hvis det ikke havde været for lyngfritidsklud aner jeg ikke hvordan vores liv havde været idag.
    Den måde de taklede ham på og den støtte vi som forældre fik af dem er uvurderlig.
    Om de har lært noget specialt eller de er natur talenter ved jeg ikke.
    Klubbe går meget op i rollespil og også forgangs klub for det.
    Min søn er idag 21 år fået uddannelse og ude at rejse.
    Der er træk ved ham som aldrig forsvinder. Heldigvis er temperament blevet meget bedre gennem årene og han har lært at styrer det.
    Jeg har stor respekt for det arbejde lyngklud lagde i at hjælpe vores familie helt igennem.
    Håber det lykkes for jer at hjælpe jeres unge mennesker.

    P.s. Skal lige siges at han på et tidspunkt også blev mobbet groft og troede det var sådan man skulle behandles.

    Fik lige lyst til at dele da jeg læse dit indlæg.

    Yt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yt, hvor er det dejligt, at der var nogen til at hjælpe ham. Og at han var åben for at tage imod. :)

      Jeg synes du rammer en rigtig vigtig del af hele det her med hvordan vi opfører os - for børn lærer af det de ser, og gør som de tror man skal - eller som de har lært. Hvis ikke nogen tør lære dem noget andet

      Slet
  2. Tænk hvis der var sådan nogle ildsjæle omkring alle de unge mennesker-som mor til en søn med ADHD,kunne jeg have ønsket det,så var meget måske undgået :(,heldigvis er han nu kommet i lære som scootermekaniker,på det mest fantastiske sted hvor de kan takle ham,hvilket har været lig med 0 sygedage/fravær i snart 2 år,jeg blev helt varm om hjertet da jeg læste dit indlæg :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, hvor er det dejligt at høre, at han er havnet et sted, hvor der er plads til ham. Jeg synes jeg har nogle fantastiske kolleger, som gør utroligt meget for mange børn, men vi må også ind imellem se i øjnene at vi ikke kan rumme alle. Specielt oplever vi forskellen på skole og fritid, hvor vi i fritidsdelen ofte har større mulighed for at give den plads, den tid, det rum og de voksne der er behov for, i forhold til en langt mere stram skoledag med alt for få voksne.

      Jeg blev også glad langt indeni, da jeg hørte de engagerede mennesker der holder kursus fortælle hvad de kan i samspillet med de unge, som ofte har oplevet mere end et skoleskift, inden de havner på Ungdomsskolen.

      Jeg håber vi kan være med til at gøre noget længe før, det nu kan lade sig gøre :)

      Slet