lørdag den 19. oktober 2013

Dage fyldt med langsommelighed

Feriedagene er ved at være slut. Jeg har lavet ingenting og en hel masse. Mest har jeg siddet i sofaen med strik, varm the og tid.

Kattene hos Daniel - Naya

Men jeg har også vasket - løbet op og ned ad trapperne i en evig jagt på ledige vaskemaskiner. Jeg har holdt fødselsdag med Sille. Hun inviterede og lavede brunch. Jeg lovede at afsætte hele dagen, og mens de spisende gæster forsvandt i langsomt tempo, blev jeg hængende til vi blev enige om at sengetider var nært forestående.

Inden fik jeg muligheden for et godt grin, da Silles meget gode ven, og medvirkende i tirsdagens teaterforestilling, meget levende beskrev hvordan han i en - i forvejen ikke særlig elegant - piruette faldt ud over scenekanten. Vi grinede længe, og mens Sille synes det var ægerligt han ikke faldt den dag vi så det, gad jeg godt have set hans ansigtsudtryk, da han samlede sig sammen, og kravlede op på scenen igen for at genoptage dansen.

Og så har jeg set, snakket og hørt på Ungersvenden. I de sidste dage mindst en gang hver dag. Det er sjovt. Og skønt. Og også lidt mærkeligt - på den gode måde. I de halvandet år, siden han flyttede hjemmefra har han haft så travlt med at bevise at han kan selv, at jeg stort set aldrig så ham. Og når det endelig skete, var det uden den store iver for at fortælle og dele.

Sådan skulle det være. Jeg troede måske der ville gå længere tid. Det gør der sikkert også, men noget er alligevel ændret. Noget er anderledes, og det er ret skønt.

prikker

4 kommentarer:

  1. Åhhh, hvor det lyder som en dejlig dejlig ferie, hvor tiden har været til præcis det du havde behov for og alligevel har du nået en masse. :-)

    Rigtig god sidste feriesøndag :-)

    SvarSlet
  2. Din ferie lyder til at have haft det dejligtse indhold. God søndag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det har været nogle dejlige dage :)

      Slet