søndag den 20. oktober 2013

På toppen af bakken


Længst inde i Dyrehaven ligger Eremitagesletten. Sletten skråner fra alle sider op og øverst troner Eremitageslottet.


Eremitagen - oktober 2013


Af et slot at være er det yderst beskedent. Det blev bygget som jagtslot, hvor kongen kunne bespise sine gæster under de yderst dyremishandlende parforcejagter, der heldigvis ikke blev afholdt gennem flere århundrede.

Kongen var Christian d. VI. Han var enevældig med stort E, tænkte ikke stort om sine undersotter, var glad for at bygge, havde arkitektonisk øje og også øje for en sølle præstesøn, der blev sendt til København i kongens tjeneste og udviste stort talent for tegning og matamatik.

Den unge mand var Laurids Thura. Han blev sendt til Tyskland og vendte senere hjem som arkitekt. Han blev noget nær kongens hofarkitekt og tegnede mange af de bygninger vi kender i dag. I flæng kan nævnes Hirschholm Slot, Christiansborg, Gammel Holtegård og Frederiks Hospital - nu Kunstindustrimuseet. En sjov historie er, at alle mål til Frederiks Hospital er lavet efter sengenes størrelse. Han lavede mange ombygninger, tilbygninger og udviddelser i sin tid. For eksempel spiret på både Frelser Kirke og Vor Frue Kirke, Sorø Akademi, Børglum Kloster og Frederiksberg Slot.

Han tegnede hele oplæggget til Frederiksstaden, som Frederiks Hospital er en del af. En anden del er Amalienborg og Marmorkirken. De sidste to blev aldrig bygget efter Laurids Thuras tegninger, men blev fuldført af Nicolai Eigtved.


Eremitagen - oktober 2013

Eremitagen - oktober 2013


Det var Laurids Thura der fik opgaven at bygge Eremitagen. Oprindeligt lå en mindre jagthytte ved landsbyen Stokkerup. Hytten var medtaget og en renovation ville koste for meget. Samtidig ville kongen gerne vise sin storhed og det lille slot så dagens lys. Senere blev han forøvrigt adlet og blev dermed den lidt mere kendte Laurids de Thura.

Slottet stod færdigt i 1736. Det er bygget i senbarok og invendigt er elementer af rokokko. Som det står det midt på bakken udsat for vind og vejr i sin fine sandstensstøbning er det et vedligeholdelseskrævende bygningsværk. Engang sidst i attenhundredetallet, var planerne om nedrivning temmelig fremskredne, men det overlevede og har siden været restaureret mere end en gang.


Eremitagen - oktober 2013


Gennem årene har slottet været udsat for renoveringer, der ikke altid har være venlige mod det oprindelige. I løbet af de sidste år har Styrelsen for slotte og kulturejendomme restaureret slottet og bragt det tilbage til fordums tid. Helt tilbage til dengang malingen hed spanskgrøn og var giftig. Det er den ikke i dag, men farven er rigtig. Lag på lag er forsigtigt skrællet af, indtil de originale farver og tapeter er fundet frem.

Det er blevet fint, og folkene bag er stolte. Så stolte at slottet har været åbent for omvisninger henover sommeren. Det var Annelise der fandt frem til muligheden, og det var min mor der inviterede og sørgede for billetterne.

Vi gik heldivis hurtigere end forventet og vi havde god tid, da vi endelig stod foran det lille slot og forventningsfulde mærkede suset fra dengang vi var små, drømte prinsessedrømme og ønskede at kigge indenfor.

prikker

2 kommentarer:

  1. Tak for fortællingen! Jeg syntes at det står så fint og markant der midt i det hele og præsenterer sig så flot. Desværre har jeg aldrig været deroppe, men må absolut forbi det en gang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nola, jeg synes det er sådan et fint lille slot. Det er så lille, at det næsten er forkert at kalde det et slot, og du har ret, det står rigtig fint der midt i det hele. Oppe fra førstesalen er der endda udsigt til Øresund :)

      Slet