De sidste indtryk af Vejle

 

Vi blev til søndag, inden vi tog hjem fra Vejle. 

Med en pludselig impuls til at tage af sted, var de fleste orange togbilletter solgt, og vi havde derfor en afgang mod København klokken 13.00. Vi var tidligt oppe, gjorde rent bord, efterlod lejligheden i pæn stand og gik tilbage mod Spinderihallerne. 

Turen gik gennem en søndagspræget provinsby i Danmark. Vi mødte en flok sten, der fik mig til at tænke på de der væsener, der bor i hule træer i fortællingerne om Mumitroldene. Jeg kan ikke huske, hvad de hedder.

Vi gik over omløbsåen. Der er noget hyggeligt og skønt ved åer gennem byer. Det mangler vi her i Rødovre. Til gengæld har vi Volden og Damhussøen, men ingen vand midt i bebyggelsen. 

Fremme ved Spinderihallerne var gårsdagens store opbud væk. Der var stille, tomt, døre var lukkede og væk var alle boderne og det strikkende folk. Det eneste liv fandt vi ved museumsbutikken foran Kulturmuseet, som har til huse i Spinderihallerne. 

Adgangen er gratis, og vi gik en tur gennem det lille museum, der starter med en kort introduktion af spinderi- og støbejernsarbejdet og arbejderne i Vejle og omegn. Området var spækket med spinderier, farverier og støbejernsindustri. Tiden var en anden og uden at vide det, forestiller jeg mig, at der er mere at finde på et af byens andre museer.

Fra attenhundredetallet gik vi helt tilbage til dengang Vejle endnu ikke var en by. Til vikingerne, til borgen tæt ved Vejle - Erritsø. De spændende udgravninger fortæller historien i tiden før Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Historierne om hvordan Danmark blev samlet under en konge og hvordan forskellige vikingeledere bekrigede hinanden. 

Det var en spændende udstilling, men fine genstande, børnevenlige opstillinger og kæmpestore tegneserier, der tydeliggjorde datiden. Bagerst i det lille museum mødte vi Haraldskærkvinden eller Dronning Gunhild, som man i mange år troede hun hed. Lillebitte, som mosefund bliver lå hun der i sim montre, inden det sidste rum, hvor det er muligt for børnene at grave efter knogler og en stor væg er fyld med udgravningsfund, der illustrerer livet i vikingetiden. 

Tiden  passede fint. Vi gik tilbage over åen mod stationen, hvor vi havde opmagasineret vores bagage, og tog turen mod nutiden, hjem og hverdagen igen. 

Herbarium Socks

 

Sidste års andet par aventsstrømper var til Emilie. Hun havde grønt garn på lager, og selv Emilie synes de burde være til mig. Hun plejer ikke at være til grøn - men sådan er der så meget.

Hun fandt også en opskrift. En umiddelbart nem opskrift, som jeg endte med at have memoreret. Alligevel tog det tre måneder at færdiggøre dem. Jeg fik først rigtig gang i dem, da jeg fandt det hæklede tæppe frem, konstaterede at jeg manglede grønt. 

To par færdige grønne strømper har givet grønne rester til tæppet. Måske jeg skulle se at finde lysten til at hækle igen. Der mangler i virkeligheden ikke ret meget - det kunne nemt blive færdigt i år. Hvis altså jeg hækler på det.

Igen lå strømperne og ventede til Emilie var hjemme sidste weekend. Det var dem hun ikke fik med hjem, men som nu ligger på min hylde og venter på vi bytter.

Design: Herbarium Socks af Masha Zyablikova.

Garn: Taran strømpegarn med glitter fra By Kiilerich i farven Flora.

Jeg brugte 77 gram til hele parret.

Pinde: De er strikket på 2,25 mm, 80 cm rundpind, magic loop.

Størrelse: Emilie bruger en stor størrelse 39, så lidt længere end min fod. Jeg slog 72 masker op og tog ind til 64 masker. 

Bemærkninger: Jeg bruger strømpemønstre vejledende. Også det her. Selvom jeg tog ind efter hver mønsteromgang, så jeg endte med at have taget 8 masker ind, brugte jeg samme bladmønster hele vejen fra start til slut. 

Ved hælen fordelte jeg maskerne, så jeg kunne skabe symmetri. Jeg flyttede en maske fra forfoden til hælen. Ned over hælen tilføjede jeg et par retrækker. Jeg syes bedst om hæle, der har en art ribmønster. Jeg tager retmaskerne i ribmønstret løst af på bagsiden og strikker alle vrangmaskerne på begge pinde. 

Jeg strikkede 30 pinde hælflap og samlede 16 masker op på hver side af hælen. 

Efter hælen tog jeg på foden ind til 31 masker under foden. Det passede med maskerne oven på foden. 

Jeg ved reelt ikke hvordan tåen skal strikkes. Jeg gjorde som det passer mig bedst.

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

Krydser på en søndag

 

Ugen kort:

• Jeg ringede til ortopædkirurgen - der er tid om to måneder. 
• En kollega tilbød at heale mit knæ. jeg oplevede ikke en forskel...
• Drengene i pauserummet undersøger flyvefærdigheden af forskellige papirfly. jeg gik på biblioteket og fandt en bog om papirfly-foldning. Den var et hit. 
• Emilie har haft sin første køretime. Og ringede for at fortælle om oplevelsen.
• Jeg hentede Oscar, som ville have risengrød til aftensmad. Der var krise, indtil jeg lovede, at hvis vi skyndte os hjem og købte mælk og grønris på vejen, kunne jeg godt nå at koge grød. Måske jeg skal købe mælk på forhånd til på onsdag. Nu har vi grødrisene. 
• Valgfagsholdet er godt i gang med at save træ til kasser. Det er vildt at se hvor stolte de bliver, når det lykkes. 
• Kollegatøserne mødtes til sushi i Køge. Godt der er kørelejlighed. 
• Jeg afleverede didaktikopgaven, der har trukket tænder ud. Opgaveskrivningen gjorde mig klogere end forventet.
• Jeg måtte aflyse lørdagens strikkehygge, men fik gået en lang tur hen ad eftermiddagen. 

Læse: 

Sidste uge startede jeg på Du slipper ikke om Politiinspektør Ingrid Bergmann i Göteborg. Den var meget hurtig læst og en ubehagelig historie om stalking. Inden jeg så mig om var den færdig og jeg tog fat i næste del af serien, Silhuetten. Denne gang gik det ud over Ingrid Bergmann selv. De første kapitler fangede slet ikke, men så tog historien fart og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Christina Larsson skriver godt. Desværre ser det ikke ud til, at biblioteket ligger inde med de kommende bøger i serien. Endnu. 

Nu venter tredje del i trilogien om Niels Oxen og Danehof. Oxen er erklæret død, men overlevede. Han beslutter at kaste sig ud i forsøget på at rense sig selv, for ikke altid at skulle leve på flugt. Han har fundet frem til Margrethe Franck, der står i en helt anden situation, og hvor historien videre bringer dem, ved jeg endnu ikke. 

Også Jens Henrik Jensens fortællinger fanger mig. Måske er jeg bare inde i en stime og har fundet læselysten igen. Det burde så måske snarere være lektier jeg læser...

Broderi:

Sidste år købte jeg en dukke DMC flerfarvet broderigarn. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge den til, men jeg synes det var flot, og håbede på at noget ville dukke op.

Kat fra Catkin and Lillie har startet en broderi-stik-sammen. Mønstret er overskueligt og netop lavet til flerfarvet garn. Det er en lille Quaker Sampler - vel nærmest det der på dansk hedder en navneklud. De danske navneklude er ofte fyldt med alfabeter, mens kvækerne åbenbart laver de fineste mønstre. 

Jeg har syet den første del. Der er ikke som sådan dele, men Kat har delt mønstret i fem og meningen er at sy en del hver uge. 

Når jeg broderer korssting syer jeg alle de halve korssting, jeg kan komme til, og syr derefter tilbage og fylder dem op, så alle sting ender hele. Det giver en fin bagside med lodrette sting. 

Når man syr med flerfarvet tråd, skal hvert sting syes færdigt, inden man fortsætter til det næste. Det giver en noget mere rodet bagside, der også kræver mere tråd. At der skal mere tråd til, overlever jeg nok. Men at huske at sy stingene helt færdige, kan godt være lidt svært.

Til gengæld er det sjovt at se farverne vokse frem. Så sjovt at jeg endte med at sy hele første del. desværre har jeg har fået rykket blomsten og stjernemønstret ved siden af blomsten et enkelt sting forkert. Jeg ender nok med at lave det om. Men lige nu for det lov at vente. 

Sovende Louis

 

Jeg havde en aftale i Frederikssund i går. Jeg stod forventningsfuld op, havde god tid og hyggede mig med ikke at have travlt. 

Som morgenen gik blev min mave mærkelig, jeg begyndte at koldsvede og til sidst måtte jeg se i øjnene at en aflysning var på sin plads. 

Jeg ved ikke hvorfor. Jeg havde det fint. Fredag afleverede jeg opgaven, som har hængt mig lidt ud af halsen. Jeg aflevere første del, afprøvede og skulle skrive anden del. Jeg kunne ikke rigtig få hul på den, åbnede filen og skrev lidt den ene dag og lidt den anden, uden en følelse af at komme nogen vegne. 

Fredag var absolut sidste chance. Jeg tog hjem fra arbejde med visheden om at resten af fredag skulle stå i opgaveskrivningens navn. Jeg fandt opgaven frem, læste det jeg havde skrevet, og sad med noget nær en færdig opgave. Jeg rettede til, tilføjede og overvejede for og imod, inden jeg sendte den, med en god fornemmelse i maven. 

Jeg er tilfreds. Jeg forventer ikke at læreren er tilfreds. Jeg ved godt jeg har for lidt teori med. Men arbejdet med opgaven har lært mig rigtig meget. Blandt andet om hvordan min tilgang til teori er, og hvilke overvejelser jeg skal gøre inden næste opgave - som er den endelige eksamen. 

Hvis nu jeg ikke var tilfreds. Hvis nu jeg havde en følelse af at have fejlet. Så kunne jeg forstå en mærkelig mave. På den anden side, har jeg været lidt presset over ikke at have skrevet opgaven færdig, og have haft en følelse af at jeg var håbløst bagud og skulle arbejde hele fredag aften. 

Var det simpelthen en forløsning af det uforløste?

Jeg endte med at ligge helt stille på sofaen med et tæppe over mig. Det fungerede. Som dagen gik, fik jeg det bedre og ud på eftermiddagen havde jeg det fint igen. 

Jeg besluttede det var tid at komme ud. Hentede cyklen, kørte til Volden og gik en lang tur. Jeg startede med at besøge Sovende Louis, som stadig ligger og sover på sin bakketop. 

Siden dengang Thomas Damsbo byggede de første trolde af genbrugstræ, er der dukket mange flere op - i hele verden. Det er lidt vildt, som et projekt kan udvide sig og blive til noget meget større. 

Louis bærer præg af tidens tand. Det skulle han gerne. Jeg tænker stadig han bliver besøgt, at der stadig kravler børn i hans mave og at han stadig bliver kravlet på. Bare ikke i går. I går var det lidt koldt, godt blæsende, selvom solen skinnede. 

Mon ikke foråret vil give liv hos Louis igen?

Summer Solstice Socks

 

Der stod 2023 på kalenderen, da jeg første gang synes ideen om, at pakke strømpegarn til adventsgaver, var en fantastisk ide. Lige som sidste år fik jeg Anders og Emilie til at pakke fire pakker af garn fra lageret. 

Garnet fra de fire pakker blev ret hurtigt slået op, og i løbet af sidste års første måneder blev de tre par færdige. Tilbage var det fjerde par. Jeg bildte jeg længe ind, at det var mønstret. At det var for kompliceret, at min strømpemojo var væk, eller at andet trak. Det var nok en kombination. Måske talte det også at strømperne var til mig - og derfor ikke helt så vigtige at få færdige.

Emilie havde valgt mønstret. Sådan et af den slags med tre forskellige snoningsmønstre, der ikke snoede samtidig. Jeg havde faktisk brug for at sætte hakker i mønstret, for at huske hvor jeg var, og følge med i mønstrerapporterne. Så kompliceret var ikke helt forkert. Men da jeg fandt dem frem, tog det i virkeligheden ikke ret lang tid at få dem færdige. 

De blev foreviget i weekenden, sammen med Hjertestrømperne og et tredje par, der er til Emilie. Jeg så frem til at bruge dem, men af en eller anden grund endte de med at komme med Emilie hjem, mens det sidste par til Emilie ligger i min strømpeskuffe. 

Nu venter vi begge på at kunne bytte. 

Design: Summer Solstice Socks af Sari Nordlund.

Garn: It's for Socks fra It's yarn i farven Pesto.

Jeg brugte 70 gram på hele parret. Det giver en god rest til det hæklede tæppe. 

Pinde: 2,25 rundpind 80 cm, magic loop.

Størrelse: 66 masker og en fod der passer min str 39. 

Bemærkninger: Det er min oplevelse at de fleste, der har strikket strømper nok, til at være fortrolig med en strømpes anatomi, gør som de selv vil, når det kommer til hæl og tå - langt hen ad vejen også resten af strømpen. 

Når jeg tænker at det specifikt er ved hæl og tå, at der ses stort på opskriften, handler det om, at jeg bruger mønstret til ben og fod, mens opskriften sjældent er mønsterfyldt og derfor passende kan passes til efter mine præferencer.

Der er en slipstitch hæl ifølge opskriften. Jeg synes bare ikke den var pæn. Den er udelukkende ret, og jeg kan godt lide en hæl, der ud over de løse masker også indeholder et ribmønster, fordi ribben lægger sig tættere om hælen. 

Jeg lod det snoede ribmønster fortsætte ned over hælen, uden at sno, men tog alle vrangmaskerne på bagsiden løst af - det betyder at jeg slipper for at strikke vrang på bagsiden.

Det samme gælder tåen. Jeg var ikke voldsomt imponeret af billedet af tåen. Jeg har ikke kigget på opskriften, bare strikket min almindelig båndtå, der er en videreudvikling af den båndtå, der kan findes i enhver velassorteret strømpestrikkebog. 

Jeg synes de blev fine.

Du kan se flere billeder af strømperne på Ravelry.

Bænken og englen

 

På Torvegade i Vejle findes en treenighed af skulpturer af samme kunstner, og med et fælles fortegn. Vi gik forbi dem flere gange, jeg var fanget af de to mindste og overså den store. Også selvom de tydeligt hørte sammen.

Alle tre er lavet af Pontus Kjermann i 2001. De hedder Bænken, Englekatten og Midgårdsbrønden. Det var cirka i den rækkefølge jeg så dem. 

Bænken er fin. De to figurer danner armlæn og ryg til en bænk. De sidder og holder hinanden i hånden og måske er de hver især fra de to andre skulpturer. 

Jeg kan godt lide bænke med et twist. På Halmtorvet kan man sidde sammen med et ældre par, i Roskilde få en snak med Lise Nørgaard og i Lund kan man tage solbad på torvet. Jeg har mødt mange bænke, der kan noget andet end bare at være en bænk, og jeg bliver altid draget af dem. 

En bænk er god, når man har brug for den, men bedre når den også giver noget til fantasien. 

Overfor bænken står Englekatten. Og lidt længere henne ad gaden Midgårdsbrønden, som jeg ikke kastede mange blikke på, men som måske alligevel var mere spændende, end jeg umiddelbart så.

Englekatten, eller løvinden med vinger, eller hvad hun nu var, lignede mest en, der synes at de to på bænken godt måtte se at komme videre. Hun gad faktisk ikke vente længere. 

Men så læste jeg, at hun måske er den ene på bænken, og den anden på bænken måske er ham øverst på brønden. Det giver en hel anden klang til historien. For gider hun ham mere? Ser hun tilbage på noget, hun godt kan undvære? Og hvad nu hvis hun er mor til de tre små i den der brønd, som jeg ikke kiggede på? Så hænger hun på ham. 

Der er en hel masse historisk linket til alle tre skulpturer. Det så jeg heller ikke. 

Kunst der får tilskueren til at tænke historier, det kan noget. Også selvom der egentlig ikke var nogen af dem, der var pæne eller tiltalende. 

Hjertesokken

 

Det fjerde par adventsstrømper i julen blev også det andet opslag mellem de tolv i årets udfordring. Emilie havde pakket og fundet garn fra eget lager. Hengemt garn, der i sin tid blev til et par strømper med en lille nisse underneden. 

Nu forestillede hun sig at farverne kunne vendes, at dengang bundfarve nu var mønsterfarve og mønsterfarven bundfarve, for at skabe garn nok. 

Hun havde ret. 

Det er min oplevelse at flerfarvemønstrede strømper tager lang tid at strikke. De små hjerter viste sig langt hurtigere end forventet - da jeg først fik hul på dem, fundet dem frem efter opslagsfesten og pludselig var de færdige. 

Siden har de ligget og ventet. Ventet på Emilie og tid til billedetagning.

Design: Hjertesokken af Monika Mortensen.

Garn: Ufarvet Taran (strømpegarn med glimmer) fra By Kiilerich og The Danish Dyelot Glitter i farven Glow. 

Der gik 80 gram til hele parret - 50 gram af den ufarvede og 30 gram af den brune. 

Pinde: 2,25 mm rundpind 80 cm. Jeg strikker helst strømper med magic loop.

Størrelse: Jeg startede med 72 masker og tog ind til 64 masker.

Emilie bruger en str 39/40, så den skal helst være lidt stor til mig. 

Bemærkninger: Opskriften er onesize. Jeg startede med 72 masker, hvilket betød at jeg måtte omregne flæsen, som derfor startede med 126 masker. 

Mod hælen tog jeg to masker ind omkring den midterste maske midt bag fire gange, så jeg endte med 64 masker. 

Hælen er en fin konstruktion, der minder om en timeglashæl. Det betyder at den ekstra plads en hæl med hælflap og kile giver, ikke findes her. Emilie påtalte at der ikke var meget plads, da hun skulle have dem på.

Se flere billeder af strømperne på Ravelry.

Forår

 

Efter turen til Zoo, kørte jeg endnu engang mod byen. Denne gang på cykel. 

Målet var Enghave Plads, hvor min fynske kusine og hendes mand var på overnatning hos deres datter, der ikke var hjemme. De havde lejligheden for sig selv, og vi satte os i solen på pladsen og nød et gals varmt, mens vi fik fulgt op på alt det, der er sket siden sidst. 

Det var meget, for vi ses ikke så tit. En gang imellem prøver vi at ændre på det. Nu var en gang imellem. Og det var så hyggeligt. 

De skulle videre, havde bestilt plads til fællesspisning i kulturhuset. Jeg kørte hjem og mødte foråret i vejkanten. 

Optiske fliser

 

Vejle er en hyggelig by. Som enhver anden by, er centrum omkring det gamle rådhus også der, hvor samlingen af butikker, barer og restauranter er størst. En gågade gennem den gamle del af byen fremstår som hjertet af byen, selvom jeg er sikker på at lokale kan finde mange andre skønne steder.

Vejle er en fjordby. Nogen af de første mennesker har uden tvivl slået sig ned langs vandet og vikingerne har sat deres præg. Det gik igen på kulturmuseet, som vi besøgte søndag, men også midt i byen, hvor optiske fliser, der fik øjet til at tro belægningen var flydende og bølgende, også rummer runer, der helt bestemt har betydning, vi ikke lige kunne oversætte. 

Runerne er alle citater - hvis det kan kaldes det - fra den store Jellingesten

Gennem Torvegade er lagt fliser i en form, der optisk bedrager og giver indtryk af bølger. I fliserne er trykt runer. den samme form går igen i lamperne, der står i grupper af tre og fra en anden vinkel giver indtryk af fugle på træk. 

Torvegade blev anlagt i middelalderen, og allerede dengang var den et mødested for købmænd, der slog sig ned langs gaden. 

Jeg synes det var så fint, men kan samtidig ikke lade være med at tænke på, at hvis du er dårligt gående, synet svigter eller på anden måde er ramt af på bevægeligheden, kan det være en udfordring af gå gennem gaden.