mandag den 16. maj 2011

Noget om at finde motiver


motivfinding

Hvad skal jeg vælge?


Når skabelonen er på plads, er det tid at bruge den.

Når jeg fletter bruger jeg mest af alt aflagte blade og magasiner. Når jeg motivfinder er det ikke sikkert det færdige udklip ligger pænt og lige. Samtidig er mit temperament mest til at tegne alle dele op og siden bruge tid på at klippe.

Nogen ville sikkert holde skabelonen og klippe rundtom. Det beslutter I selv, bare husk at det er vigtigt at være præcis. Jo mere præcist forarbejdet bliver gjort, jo pænere bliver det færdige resultat.

Så jeg tegner. På glittet papir virker det bedst med en kuglepen. En god gammeldags en af slagsen, eller en billig en med raklame. Det er ikke så vigtigt. Vigtigst er, at det er en kuglepen. Ikke en tusch, en filtpen, en blyant, et kridt eller en farveblyant. Nej – en rigtig kuglepen – du kan roligt tro mig, jeg har prøvet alle de ovenstående. Og vist også et par stykker mere.

Alt afhængig af udtrykket på den færdige taske kan du vælge at gå efter farver, motiver, blomster eller hvad det skulle være.

Jeg ynder at bladre hele bunken af aflagt igennem og hive alle de sider ud, der siger mig noget, til jeg har en bunke at gøre godt med. Andre gør det på andre måder, der er ingen rigtig måde at beslutte arbejdsgangen på.

Skabelonen tager en stor bid af et stykke papir og nogen gange kan det være nødvendigt at beslutte om den ene eller den anden del af et givent motiv, skal pryde den færdige taske.

Når valget er taget, tegner jeg rundt om skabelonen. Herfter sætter jeg et kryds i kanten ud for motivet. Alt efter om A- eller B-siden af skabelonen vender opad er der fire muligheder for hvor på den aftegnede skabelon motivet er valgt.


motivfinding

Motivet er valgt.


motivfinding

Det valgte motiv.


motivfinding

Den optegnede skabelon, klar til klipning.


motivfinding

Markering af motivet.


Det er ikke altid i foldeprocessen lige til at gennemskue, hvilken del af papirstykket der er det ønskede motiv. Derfor sætter jeg altid et kryds ud for det valgte motiv. krydset er ikke til at se, når først der er foldet, men det hjælper mig i foldeprocessen.

Det kan også være en god ide at markere om det drejer sig om en A- eller en B-side. det markerer jeg i det ene hjørne og kan senere bruge markeringerne til at dele alle delene i en A- og en B-bunke.

Når alle delene er klippet ud og foldet, flettes skiftesvis et led fra A-bunken og fra B-bunken. og det valgte motiv fremstår som en enkelt lille firkant i et langt størrere hele.


foldet led

Færdigt foldet led.


flettet led

Ledet flettet i det, der bliver en del af en taske.


fletttet taske

Den færdige taske, med motivet midt i.


det valgte motiv

Det der startede som et pænt stort stykke papir, er nu reduceret til en lille firkant, midt mellem andre små firkanter.


Jeg bruger i øvrigt også skabelonen, når materialet er tekster. Jeg vil nemlig helst ikke risikere at ramme ind i et tomt felt i teksen.

11 kommentarer:

  1. Wauw, hvor er den flot, Pernille - helt fantastisk! Tænk at kunne sådan noget ... Det lyder jo 'enkelt', men jeg giver fortabt på forhånd :-)

    SvarSlet
  2. Sikke en proces og hvor er du god til at fange lige de motiver, der gør helheden så smuk!
    Klem

    SvarSlet
  3. Tusind tak Madame. Jeg ved ikke lige hvad det var jeg faldt for i processen, men jeg synes stadig det er spændende at sætte sammen og udtænke nye planer :)

    Tusind tak Mette. Jeg kan mærke, at jeg har behov for at styre, ellers synes jeg resultatet bliver rodet :)

    SvarSlet
  4. Jeg har efterlyst ugeblade... reklamer... alt muligt fra min familie - så nu kan jeg forhåbentlig snart få noget at klippe i.
    Pokkers med sådan en Gemal, der er øko-flipper nok til at framelde alle unødige tryksager. Og mine gamle magasiner fra Isabella kan jeg alligevel ikke få mig selv til at sætte saksen i. De var vanvittigt dyre ;)
    Man må væbne sig med tålmod... og det besidder jeg jo ikke ligefrem i overmål :)

    KH Karina

    SvarSlet
  5. Karina, måske naboen har nogle aflagte?

    SvarSlet
  6. WOW! Der er vist noget der, jeg har til gode at lære! Tak for de inspirerende billeder!
    Fortsat god dag!
    Kh. LisBeth.

    SvarSlet
  7. LisBethLys, jeg synes det er sjovt, så jeg kan kun sige: prøv det :)

    SvarSlet
  8. Jeg er meget imponeret over de flote resultater du får,men også over det store forarbejde du gør og den flotte instruktion i de mange detaljer i arbejdet.
    Jeg har spekuleret over hvordan får du de flotte tasker til at klare at blive brugt?

    SvarSlet
  9. Evi, det tænkte jeg også, men 32 lag papir er ret stærkt, selv når det er tyndt :)

    SvarSlet
  10. - og så skylder du måske at fortælle, at du forstærker det hele med klar tape? Hvilket jo også øger styrken betragteligt og gør at den kan tåle vand.

    Jeg har indtil nu fremskaffet et par "Vi med hus og have". Det bliver dog ikke til mange tasker ;)
    Må nok en tur omkring genbrugsen og se efter gamle bibler også... Uden at fortælle, hvad de skal bruges til. Man skal jo passe på med at chokere de ældre damer :)

    KH Karina

    SvarSlet
  11. Undskyld Karina, men det glemte jeg helt, for det er jo planlagt til næste indslag :)

    SvarSlet