onsdag den 18. maj 2011

Utterslev Mose


Utterslev Mose


Dagen har været lang og informativ. Forskellige oplægsholdere med hver deres vinkel til unge og alkohol. Nogle med meninger mine harmonerer med,  og andre med holdninger jeg føler afstand til. Debat, panel, diskussioner, frokost, masser af vand og alt for lang tid på en stol.

Turen gennem Utterslev Mose i morges var fantastisk, med høj sol og masser af varme. Jeg måtte tage det yderste tøj af, efterhånden som sveden brød frem.

Hjemturen var præget af gråvejr og alle de spændende steder, jeg i morges tænkte skulle foreviges på hjemturen, endte i gråvejr uden alt det sol, der i morges gjorde det endnu smukkere at se på.


Utterslev Mose


Gæssene derimod, de stod midt på stien med alle deres unger, og havde ingen intentioner om at flytte sig, selvom jeg er meget større end dem. Jeg har før oplevet svaner, der ikke går ad vejen, men jeg synes mine tidligere oplevelser med gæs er noget mindre fremtrædende, end dem jeg mødte i dag.

Jeg føler mig en smule brugt og træt nu. Masser af tanker skal sorteres og forhåbentlig får vi mulighed for at bruge alt det vi har hørt i en mere konstruktiv praktisk process.

Men lige nu frister et blødt underlag og resten af den igangværende bog… hvis ikke jeg undervejs falder i søvn. Det er set før.


Utterslev Mose


Utterslev Mose

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige billeder du har taget! Gæslinger er slet ikke til at stå for - jeg så nogle i sidste uge ved Bagsværd Sø en dag i regnvejr. De havde sat sig op på moderens ryg beskyttet af hendes vinger :-)

    SvarSlet
  2. De var rigtig søde Madame. Jeg undrede mig bare over, så ligeglade de var med mig :)

    SvarSlet