Butternut

De sidste dage har Emilie kredset om en sjov stenhård tingest hos den lokale grønthandler. I aftes faldt jeg helt tilfældigt over en opskrift, og langt vigtigere - noget om hvad det er for en.

En butternut. En slags græskar.

Vi tog en af dem med hjem i dag, flækkede, penslede med olie og bagte i lang tid, til den var helt mør og den stenhårde skal nærmet ikkeeksisterende.

Jeg var nået det meste af vejen gennem flækningen, da det slog mig, jeg hellere måtte tage et par billeder, inden beviset var forsvundet. Derfor revnen nederst på øverste billede.

Sød og blød og mild viste den sig at være. Ungerne var ikke specielt imponerede og jeg har lige besluttet at stivelse måske i virkeligheden slet ikke er godt for min krop. Ikke mere brød og kartofler til den dame.

Altså hvis det viser sig at holde stik. Sjovt nok er det slet ikke svært at lade være at spise kartofler og brød og pasta og alt muligt andet fyldt med stivelse. Men det kræver tankevirksomhed og øvelse.

Men det føles rigtigt. Lige nu. Jeg skal bare lære at bruge de nye råvarer. Dem jeg ikke har gjort stort i før. Jeg er sikker på det kommer og indtil da, forsøger jeg mig frem. Jeg er også sikker på at begynder jeg at gå rundt og sige at jeg ikke må spise dit eller dat, så er det dømt til undergang.

For jeg må spise lige hvad jeg vil, der er ingen tvang. Til gengæld tror jeg på at siger jeg ting i retning af, at jeg tror, eller måske senere ved, at det her har min krop ikke godt af, og jeg vælger at lade være med at spise det, så er der muligheder. Og det er sådan jeg har det lige nu – jeg vælger at lade være.

Men indmaden af det der græskar, som ungerne ikke var imponeret af – det var jeg faktisk heller ikke. Det var så sødt, at jeg er sikker på det er fyldt med stivelse, hvilket ikke fik mig til at nyde det særlig meget, for jeg har jo lige besluttet, at det tror jeg ikke er godt for min krop…

Men den der indmad. Den vil sikkert gøre sig rigtig godt i brød eller kage eller noget i den retning. Og jeg gider godt bage, også selvom jeg ikke har tænkt mig at spise det. Jeg er i hvert fald nødt til at prøve det.

Så græskar – here I come.