Blogger døde. Sådan nærmest bogstaveligt. På statussiden kunne jeg læse mig frem til noget der lød som alvorlige problemer. Nu mangler jeg et indlæg og et halvt dusin kommentarer – i min verden tyder det på alvorlige problemer.
Jeg er lidt i tvivl om jeg skal oploade det tabte indlæg, eller om jeg skal vente og håbe på det dukker op igen. Lige nu ser jeg tiden an.
Tanker om at stoppe har ikke tidligere været oppe. I min tid som blogskribent har jeg flere gange oplevet gamle garvede bloggere lukke og slukke. Det føles altid lidt trist, men omvendt har der været gode grunde, og det er nok for mig.
Faktisk er jeg i bund og grund efter snart tre år stadig lidt skeptisk, for hvad er det egentligt, der er så spændende ved at læse om andres hverdag og småtanker. Jeg har ikke noget svar, og jeg følger lystigt med flere steder, og føler mig venskabeligt rettet mod mennesker, der måske ikke engang ved hvem jeg er. En lidt mærkelig betragtning.
Men Blogger døde, og jeg kan konstatere, at jeg slet ikke er færdig med at blogge. At jeg havde indlæg der ville ud og ord der ville skrives. Ord og betragtninger der ikke altid følger samme vej, for selv efter snart tre år har jeg stadig ikke fundet min præcise hylde. Føler jeg ind imellem stadig famler og forsøger at finde vej.
Måske er det, det. At jeg ikke ligger fast, at det stadig er spændende, at jeg endnu ikke ved hvor det hele ender.
Og at Blogger døde kommer egentlig ikke bag på mig. Jeg har ingen anelse om hvor mange blogs der findes i Blogspots univers, men jeg ved der er mange. Jeg griner lidt af mig selv, mens jeg sammenligner med World of Warcraft der også huser tusindvis af brugere, og som hver eneste onsdag holder lukket tre-fire timer til opdateringer, reparationer og lignende.
Måske Blogger skulle overveje det samme.
Hmmm...døde ...??? ja , vel, det var sgu ikke rigtig rart!! Godt vi kom på igen! knus
SvarSletAiii...du skriver lige det jeg tænkte...jeg oploadede mit mistede indlæg..måske kommer det gamle igen..men jeg følte helt sikkert det samme som dig:" Jeg er IKKE færdig med at blogge!"
SvarSletGod weekend Pernille :D
Nja, Lavendel, du ved... Overdrivelse fremmer forståelsen :D
SvarSletTak i lige måde Anne, jeg håber videre :)
Og hvor er det dog godt, at du er kommet frem til den følelse, for jeg holder så meget af at komme forbi her (via RSS) og mærke dit væsen. Her kan jeg finde ro og fred på min helt egen måde og det skal du have tak for :-)
SvarSletTusind tak, Anita. jeg holdt også meget af at komme hos dig, men hver ting til sin tid, og skulle du finde på at starte op igen, er jeg sikker på min reader nok skal fortælle mig det :)
SvarSletOg jeg havde udgivet mit indlæg igen, men slettet det for andre siger det kommer igen :-)
SvarSletdejligt at du bliver ved.
Jamen, så venter jeg bare videre, Lene. Og tak :)
SvarSletåh så frustrerende det er, når det sker, man sidder som på nåle, for tænk nu hvis man ikke længere kan komme ind på sin blog eller på alle de andres dejlige blogs, som din som jeg jævnligt besøger og altid nyder uanset hvilken slag indlæg du lægger ind. jeg håber meget du fortsætter længe endnu, for din blog føles så afslappet rar og behagelig som du selv må være ud fr adet jeg har læst mig til her
SvarSletJeg føler mig venskabeligt rettet mod dig, og kender dig nok ikke ret godt i virkeligheden, men jeg kunne da ikke lige se i ånden, at du stoppede med at blogge. Nej, da!
SvarSletNej, njet, du må da ikke stoppe, nej fy da....ikke tænke på det---
SvarSletEvi, jeg har ingen planer om at stoppe, men da jeg ikke kunne komme ind dukkede tanken om ikke at fortsætte op, og den var ikke velkommen.
SvarSletJeg sad også nærmest på nåle, for endelig at kunne få kontakt igen :)
Sifka, tak venskabeligheden er gengældt, og nej jeg stopper bestemt ikke :)
Tove, jeg lover ikke at tænke... :)