Helt selvfølgeligt virkede kameraet i det øjeblik kameramanden stod med det i hånden. Dejligt – helt klart, men også en smule pinligt eller noget.
Manden var nu flink nok, grinte ikke engang, men mente kortet ville have godt af at blive formatteret, og kunne endda vise mig hvordan.
Hjemme styrtede jeg ud på altanen med mål om at tage billede at et eller andet. Lige meget hvad, bare et billede. Det blev en af de sidste tulipaner, som nok så smukt står i sit forfald.
Nu håber jeg bare det hele virker i morgen også, og dagen efter og efter igen.
Jeg er en smule nervøs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar