Odense tur-retur

I torsdags sad vi fire strikkende koner sammen, da den ene begyndte at snakke om ønsket om at besøge Odense og ikke mindst forårsmarkedet i Pakhus16 i løbet af weekenden.

Inden jeg så mig om var en aftale i hus,og tidligt søndag morgen forlod jeg lejligheden fyldt med min sovende familie, blev hentet og kørt mod Odense.

Fire kvinder i en bil. Det kan enten gå godt eller skidt, her var det heldigvis det første der rådede, og vi blev hurtigt enige om at sådan en tur tør vi godt tage en anden gang. Tanker om Saltum og BC-garn blev luftet og skal senere skrives i kalenderen.

Vel fremme var det ikke helt let at finde det rigtige pakhus, men vi fandt det og fik oven i købet en parkeringsplads lige rundt om hjørnet. Inden døren blev åbent var der tid til snak og hygge i solskinnet.

Jeg var imporneret. Der er tydeligt lagt kræfter i foretagenet og alt så indbydende og lækkert ud. Produkterne var af en høj kvalitet, og der var en forholdsvis stor alsidighed, selvom nogen ting har det med at blive gengangere på markeder af den art.

Personligt synes jeg det var ærgeligt at de to haller ikke var mere ligeligt fordelt. Jeg forstår godt ideen i en herre- og en damehal, jeg synes bare damehallen var meget presset, mens herrehallen nærmest var tom. Bare mine betragtninger, og måske har der været en mening med galskaben jeg ikke så.

Jeg er frygtelig når der er så mange lækre ting. Jeg bliver så praktisk og holder på pengene. Synes heller ikke jeg har råd. Men et krus blev det til. Et stentøjskrus, af Pia Gren. Det bliver et yndlings.

Efter pakhuset kørte vi op i byen i forsøget på at finde frokost. Vi endte på Druen og Bønnen, og med udsigt til domkirken spiste vi brunch. Også det var lækkert. Senere kørte vi hjem. Igen fire kvinder i en bil. De foreste snakkede, de bagerste halvsov.

Det var en dejlig dag.