Er det ikke tit sådan, at deet man har allermest lyst til ikke lige kan lade sig gøre? Jeg har for eksempel voldsom lyst til at strikke videre på kjolen, der er nået alt for langt.
I min iver efter at strikke, glemte jeg den sunde fornuft. Jeg kunne nemlig godt se og overvejede også – men glemte at gøre noget ved det, at fulgte jeg slavisk opskriften ville overdelen blive alt for lang. Det blev den så, og holdt op foran Tøsebarnet, ser det ud til, at jeg er ved at strikke noget med høj hals.
Til gengæld fik jeg styr på det der med strik og to farver. Det er godt nok mange år siden, jeg sidst har været den vej.
Nu er Tøsebarnet i Jylland, hos det fædrende ophav, og jeg glemte selvfølgelig at måle inden hun tog afsted, så jeg kan beslutte hvor mange centimeter kortere, der skal være under armen. Eller hvor mange centimeter, der skal klippes af raglandelen.
Jeg kunne selvfølgelig flytte strikkespidserne hen til det andet igangværende projekt… Men det har har jeg ikke lyst til at ofre megen opmærksomhed på. Lige nu.
Så er det godt, jeg kan finde på noget andet. Og underholde mig selv.
Kære veninde, jeg føler med dig ;) og jeg glæder mig til at se hende i den, når den er færdig for den bliver da super flot. Farvene er gode og det der med flere af dem i et projekt.. øv det MÅ jeg altså også til at øve mere i.
SvarSletRigtig god weekend og knuuus
Henriette
Tak i lige måde Henriette. Hun glæder sig vist også rigtig meget, til den bliver færdig, så Hep, Hep :)
SvarSlet