Næstved tur-retur

Nicklas fylder elleve år på onsdag. Søndag blev dagen, hvor familien i samlet trop ønskede tillykke og spise lagkage.

Daniel havde en aftale med nogle venner. En aftale der handlede om øl og et sted der hedder Fælledparken. Desværre må jeg tilstå at min opdragelse har lidt et alvorligt knæk hvad angår internationale kampdage og fagforeningspolitik. I hvert fald så ham noget himmelfalden ud, da jeg forsøgte at klargøre hvad det der med første maj og Fælleden går ud på. Da jeg begyndte at snakke om røde faner og de optag min søster og jeg i vores forgange lilleskoledage deltog i hvert eneste år, så han direkte skeptisk ud.

Jeg opgav og overdrog klippekortet, så han kunne komme af sted og mens Anders havde andre planer, pakkede Emilie og jeg sammen og stak retningen af mod stationen.

Alt for mange gange har jeg stået i en stationskø og ventet på tur efter billetter i siste øjeblik, så jeg insisterede i dag på at komme så tidligt af sted, at vi endte med at vente på Høje Taastrup i det meste af en halv time inden toget mod Nykøbing endelig dampede ind på perronen.

Heldigvis, kan man næsten sige, havde Emilie i sidste øjeblik husket lektierne til i morgen og inden vi kunne entre toget og lede efter siddepladser på første etage, der er den unge dames foretrukne, var størstedelen af matematikken overstået, mens dansklektierne var klaret inden vi stod af på Næstved station.

Vel fremme fik vi både lækker frokost og dejlig kage. Fødselsdagsbarnet pustede. Både mod lysene og Yngstebarnets nye sæbeboblemaskine, der i første omgang blæste den forkerte vej. Trampolinen blev motioneret, den sjove Yngstenevø udviddede ordforrådet til endnu sjovere fraser, og Søsteren min nåede at lære sammensyning af flettede tasker, før vi igen pakkede sammen og fulgtes med mormor og Annelise hjemad.

En dejlig dag er slut. Dejligt er det også at Anders havde sørget for varm the til hjemkomsten, for vi havde begge glemt, at der var lovet koldere tider og det endnu ikke er varmt om aftenen.