Gensyn

Lørdagens cykeltur bragte os nær min barndoms skole og huset mine forældre byggede. Med en korrigering af ruten, nåede vi forbi begge dele.

Skolen var helt forkert. Ombygninger, udbygninger og byggerod fik mig til et øjeblik at overveje om jeg var på rette sted. Jeg tror jeg så den gamle originale bygning med en ny facade mellem alt det nye, og synes alligevel det var sjovt at komme forbi.

Emilie havde ikke meget til overs og synes mest af alt skolen lignede en børnehave – og det var vist ikke positivt ment. Jeg mente omvendt at det gjorde den nok også, dengang jeg gik der, og overvejde et øjeblik om jeg skulle have stået mere fast på tanken om lilleskole til mine egne børn.

Langt mere interessant var huset. Mine forældre byggede først i halvfjerdserne, på nyudstykkede grunde. Huset er i store træk opført af gasbeton og beklædt med gule mursten. Mine forældre blev skilt og fraflyttede for omkring tredive år siden og i den mellemliggende tid er der sket meget.

De fine gule mursten er undervejs pudset op, og huset fremstår i dag helt hvidt. Træværket har også skiftet farve og det ærgrede mig lidt at se hvor forsømt det ser ud.

Måske er det bare det at komme tilbage og forvente det står som det stod. Nostalgi og barndommens erindringer, alligevel kan jeg ikke lade være med at synes det ikke har gjort noget godt med de hvide vægge. Allermest synes jeg det er synd at beplantningen i forhaven har fået lov at vokse så vildt.

Min mor lå inde med billeder af tilblivelsen og billedet jeg har fundet yder ikke helt retfærdighed i forhold til beplantningen, for som jeg husker det, var der masser af planter – specielt langs den lange lukkede mur. Her står det helt nyt, formentlig ikke engang beboet endnu. Bag huset ligger en stor have og nødvendigheden af at lukke af fortil var derfor ikke så stor.

Min mor fortalte at beplantningen fortil er tænkt lavt og formentlig lavet i samarbejde med min farfar, der var gartner med egen planteskole. Selvom min mor helt sikket i det daglige har stået for at holde nede og passe på, husker jeg det som værende min farfar og farmor, der stod for den del. Det passer selvfølgelig ikke, for de boede langt væk og var ikke ofte på besøg.

I et forsøg på at vise den lave beplantning fortil er billedet af min farmor, der ganske som jeg husker luger ukrudt, mens min lillesøster og jeg pænt er stillet op. Billedet må været fra omkring 1975.