onsdag den 4. maj 2011

Ekspedition legehus


rod i legehuset

rod i legehuset

Jeg har været ude og strikke og grine og være sammen med dejlige kvinder.
Inden vi nåede så langt skulle et legehus besøges, for nogen opbevarer det meste af Vanløse Lokalbibliotek i kælderen for nogen andre, og resten af andres egendele står rundt omkring i havestue og legehus.
Der ønskes sommertøj, og da Henriette åbenede døren til legehuset, hvor alle flyttekasserne står, fik vi sved på panden bare ved tanken om at forsøge at finde vej.
Alt var pakket og stoppet til sidste kvadratcentimeter, og umiddelbart så opgaven en smule uoverskuelig ud. Det lykkedes dog at få et par flyttekaser udendørs og finde noget, der måske kan bruges – og en bageform, en edderkop og en hel masse andet, der ikke hørte til blandt det lige nu ønskede.
Det lykkedes også at få kommoden flyttet præcis tilstrækkeligt langt ud, til at der var mulighed for også at få den ind igen. Derfter lykkedes det at stoppe Henriette ind i legehuset, hvor hun kunne ommøblere flyttekasserne og stille og roligt bure sig selv inde.
På det tidspunkt kunne jeg ikke hjælpe så meget mere, ud over at tage imod, når der var bid eller flytte endnu en kasse på græs, når der ikke længere var plads i døråbningen til de omrokerede.
I stedet kunne jeg hoppe rundt bevæbnet med både mit og Henriettes kamera og forsøge at dokomentere en smule af galskaben. Samtidig kunne jeg høre jubelbrøl, de gange ekspeditionen stødte på en kasse med garn.
Det lykkedes os at få plads til det hele igen og belæsset med en enkelt sækfuld garn, tøj og bøger og bageformen, er der forhåbentlig en smule udsigt til påklædning når sommeren igen vælger at titte frem.

4 kommentarer:

  1. Hold da fast, hvor ville jeg gerne have været en fugl i det nærmeste træ :-D

    SvarSlet
  2. Det var også ret sjovt, Anita :)

    SvarSlet
  3. Hihi, ja jeg morede mig ihvertfald kosteligt, og jeg takker dig for indsatsen Pernille :)

    Anita det ku ha været fedt om du havde sittet på en gren i nærheden og kukket.

    SvarSlet
  4. Sku´ det være en anden gang, Henriette, så bare sig til :)

    SvarSlet