I tilfælde af brand

Årets sidste fest har været helt fantastisk og helt igennem syrealistisk. Glade unger, der dejsede om på stribe. Sure drenge, der snød i køen, blev smidt på porten og synes hærværk var i orden. Et forsøg på indførelse af en smule køkultur inden dørene åbnes, og for størstedelens vedkommende, unger der synes om ideen. Og endelig børn der glade gider stå to stive timer foran en lukket dør, bare for at være nogenlunde forrest i køen.

Der er vanvittigt varmt i danselokalet. En ombygget svømmehal egner sig ikke til svedige teenagere og varme lyseffektlamper. Mange af ungerne glemmer at drikke, hvilke resulterede i et køkken, der i perioder fungerede mere som sygestue end som bar, kiosk og garderobe.

Alligevel var alle glade. Der var en rigtig god stemning og da først mørket faldt på virkede uv-lyset og de hvide t-shirts rigtig godt sammen.

Det er en flok bindegale kolleger jeg holder fest sammen med. Vi griner så det er svært at holde sig, og selv de mindste sætningskonstruktioner kan få hele bordet til at bryde hulkende sammen. Hele bordet, der skulle forestille en stille evaluering af aftenen, når alting er ryddet væk og ungerne forlængst taget hjem.

På kontoret hænger en meget fin oversigt i forhold til brand. Det var min søde kollega, der henvendte opmærksomheden på anden linie og fik spurgt om de havde brugt en hel personaleweekend, på netop den linie. Njæ, lød svaret… men vi har brugt rigtig meget tid, måske i virkeligheden lige så meget tid som en hel personaleweekend.

Linien er god og brugbar og helt på sin plads – alligevel fik den sat standarten for hulkende sammenbrud allerede inden ungerne blev lukket ind. Den fik også henlagt tankerne til om vi selv skulle have ligende oplagte sætninger stående rundt omkring i materialer eller opslag.

Den røde ring har jeg sat – bare for at vise, hvad der kan få os til at grine…