onsdag den 26. januar 2011

Januar med drys


januar 2011


Min søn ryger. Jeg har forsøgt at fortælle ham om alle grundene til at lade være, men det virker ligesom ikke. Om tre uger fylder han sytten – så måske løbet i det hele taget er ved at være kørt.

Om tre uger! Det er lidt vildt og måske er det derfor, jeg har glemt at sende fødselsdagsinvitationerne.. må hellere gøre det lige om lidt – men hey, læser du med her og mener at være en del af familien, så er der kaffe og kage lørdag den tolvte februar, sådan hen ad eftermiddagen… Nej, jeg må hellere sende en mere officiel version.

Men altså. Han ryger! Som resten af husstandens rygende inventar – Anders og gæster – foregår sådan noget udendørs, og det er han helt med på. Så da trangen i aftes blev for overvældende, fandt han en stor tyk (Anders’) jakke, og drev udenfor.

Vel indenfor igen, fik den ikke for lidt med brok over sne på de mærkeligste/dårligste tidspunkter – et rigtig dårligt tidspunkt er for eksempel, når han skal ud og ryge… Jakken drev af vand, så et eller andet sted kunne jeg godt forstå ham.

Med den våde jakke in mente, havde jeg ikke forventet det store drys, da jeg i morges stod op, og inden jeg nåede ud af døren, var min kontakt med omverdenen i højere grad himlen, der er lettest at se heroppe fra toppen.

Stor var min fornøjelse derfor, da jeg trådte ud på gaden og alting var dækket af et ganske let hvidt lag. Det var der endnu, da jeg nåede hjem. Ikke helt intakt men stadig en smule hvidt.

Jo, januar er endnu ikke slået helt ud.

5 kommentarer:

  1. Måske du skulle tage sønnen med en tur på besøg hos en af de KOL-patienter, der sidder lænket til en iltmaskine på hospitalets lungeafdeling...
    Giv ham så et sugerør at trække vejret igennem i 15 minutter. Så ved han, hvordan de har det.

    Det virker temmelig skræmmende, og måske kan det også få ham til at blive indendørs næste gang sneen drysser.

    Desværre er der ikke rigtigt noget, der bider på rygerne. De fleste mener stadig, at det rammer nogle andre end dem selv.

    Og det gælder også min far på 65, som SMUGRYGER! Har man hørt noget så latterligt som en 65 årig smugryger? ;D Som om vi ikke allesammen ved, at det har stået på i årevis...
    Måske er hemmelighedskræmmeriet godt nok. I det mindste ryger han langt mindre, end hvis han kunne ryge hele cigaretten i fred :)

    KH Karina

    SvarSlet
  2. Møg unge ! _ ja undskyld jeg siger sådan om din dejlige søn, men begynde at ryge...
    Sneen pynter og det er dejligt- vi er trods alt kun godt halvvejs gennem vinteren.

    SvarSlet
  3. Karina, han er ung og udødelig. Der er intet der bider på. Jeg synes det er ærgeligt, med ved også at forbud heller ikke hjælper.
    Jeg kan ikke lade være med at fnise lidt over din far, men helt sikkert - hvis det får ham til at ryge mindre, så blive endelig ved :)

    Losarinas mor, alt forladt - det udtryk har jeg også forsøgt mig med - uden held :)
    Jeg elsker sne og der er heldigvis masser af vinter tilbage til mere :)

    SvarSlet
  4. Hvor trist Pernille! Jeg bliver virkelig ked, når du skriver sådan.
    Selv syntes jeg det var u-coolt at ryge, da jeg var teenager, men røg selv på (øhm) siden og jeg forbander den dag i dag den, der "lokkede" og lærte mig at inhalere. Jeg tror ikke skræmmekampagner virker. Mere noget med, at vi skal gøres til sociale udskud som rygere. Det bider.

    Tror så, at din søn kunne være en "protestryger". Sådan var det med mig. Jeg definerede mig som "noget andet", hvis du forstår.

    SvarSlet
  5. Jeg forstår, Susling. Og i min verden er det lige netop der han er. Heldigvis har han ikke særlig mange penge, og er endnu ikke nået til at finde et job - så det er så som så med tilgangen.

    SvarSlet