lørdag den 1. januar 2011

Nytårsnat


Nytårsnat 2010


Klokken har passeret tolv. Vi har spist os igennem de tre første retter. Besluttet vi ikke kan mere og overvejer om de sidste to kan være morgenmad. På den anden side kan det også være vi bliver sultne senere.

Vi har sovet, tæt sammen, helt alene og bare været – en times tid, inden nytåret for alvor gik i luften og det knalder vildt omkring os. Vi har siddet på altanen og nydt skuet, der næsten er for stort at overskue, og samtidig så tilpas på afstand at vi ikke risikerer afvegne raketter.

Det blæser udenfor og vi har grinet af de udfoldne blomster der bliver væk i vinden og får ganske andre former end oprindeligt tænkt. Alt afhængig af vindretningen ser det både sjovt og flot ud.

Mit lille lommekamera, der tager gode billeder i dagslys, formår ikke meget så snart tusmørket har sat ind. Jeg prøvede alligevel og selvom det på ingen måder yder retfærdighed, kan de små lyspletter alligevel godt give et meget lille indtryk af vinden og bæredygtigheden af affyrede nytårsblomster – og så alligevel ikke.. men med en smule fantasi…

Og skulle nogen vide det mindste om hvordan et lille lommekamera, der tager ganske gode billeder så længe der er dagslys, på nogen måde kan tage noget der er værd at se på efter mørkets frembrud, tager jeg gerne imod gode råd.

2 kommentarer:

  1. hej pernille
    rigtigt godt nytår - er kun ejer af et lommekamera - men det kan indstilles til fyrværkeri ... og også mange andre situationer... og det kunne mit gamle kamera også ..... så mon ikke også dit kan det :)
    kh♥

    SvarSlet
  2. Marianne, måske jeg skulle prøve om jeg kan finde brugsanvisningen.
    Foreløbig har jeg kun forsøgt med forskellige indstillinger uden større held :)

    SvarSlet