Jeg ved godt julen forlængst er overstået, men jeg vil alligevel gerne flashe nogle af mine gaver.
Foruden Vennesamlingen, fik jeg også to fantastiske bøger om kanter. Den tredie bog i samlingen havde jeg i forvejen, så nu er der alle muligheder for at savle over lækre opsætninger og gode ideer.
I afdelingen af hjemmelavede gaver fik jeg tre af de helt fabelagtige.
Emilie havde lavet et strikkepindeetui i sløjd. Hun havde fået god hjælp af læreren, men selv farvet læderet fra sandfarvet til grønt. Etuiet er perkekt til alle mine strømpepinde og falder på et godt sted, for jeg har længe forsøgt at finde den rigtige opbevaring til strikkepindene.
Min dejlige kusine Lærke, havde med tråd og perler lavet de fineste øreringe, der har hængt på mig siden. Små fine blade, der selvfølgelig er grønne.
Den sidste af de lækre hjemmelavede er fra Anders, men den er ikke færdig, så I får kun et lille kig. Han er i gang med et svendestykke af en fyrfadsstage, der bliver hvor den er sat, når først den er sat – den vejer godt til.
Hvornår den bliver færdig er ikke til at vide, for den kræver maskiner, der normalt arbejder på helt andre dimser. Færdig skal den nok blive, og indtil da fungerer den fint – der manger bare lige det sidste.
Sikke herligheder - måske jeg også skulle vise min hjemmelavede gaver - de er nemlig også lækre :)
SvarSletMette, jeg vil gerne se lækre hjemmelavede gaver :)
SvarSletLige netop de to bøger fik jeg i julegave forrige år, mange gode timer går med kig og læsning.
SvarSletJette, de er så lækre :)
SvarSlet