Sekskanter

Mens jeg prøver at passe på mit håndled, er sekskant efter sekskant føjet til bunken, der engang skal ende som et tæppe. Med Friends som baggrund er det et helt igennem hyggeligt projekt.

Det er længe siden jeg startede, og som så mange andre projekter ender det sikkert også pakket væk, inden det engang ender helt.

Jeg har overvejet tanken om en limpind til patchwork flere gange. Nogen synes de er fantastiske, andre forfærdelige. Jeg endte med at mene, jeg er nødt til at drage mine egne erfaringer.

Damen i butikken mente limpinden er Verdens ottende vidunder, og viste glad og gerne hvordan. Jeg prøvede, og helt sikkert. Det er nemt og hurtigt og helt fint.

Så hvorfor fidusen ikke passer med mit temperament er jeg ikke helt klar over. Men det gør det ikke. I stedet har jeg presset og riet og har nu bunkevis – ikke nok, men bunkevis – af sekskanter, der bliver til blomster og engang ender som et samlet hele.

Samtidig må jeg bare erkende at nok tager patchwork tid – specielt den hådsyede af slagsen. Men er det ikke også meningen… Det er i hvert fald i mit univers. Eller også er det lige blevet det.